lørdag den 9. marts 2013

Hårvask tips+test

Hver 3. måned har vi hjemmefrisør, og så bliver hele familien klippet. Dejligt at få ordnet det hjemme, så kan jeg sidde og hækle mens håret bliver dullet, og Ø. kan daffe rundt og slappe af, og ungerne (specielt Marius som plejer at skrige som en stukken gris) er ikke til gene for alle mulige andre.

Blond skal jeg være igen igen igen.... 


Jeg har testet BC Fibreforce fra Schwartzkopf ud den sidste måneds tid, så jeg var faktisk lidt spændt på, om Hanne-frisør kunne se/mærke forskel på mit hår. 

Og det første hun sagde var: 

 "Gud du fælder slet ikke mere..."

Måske er det Fibreforce skyld... ?



Katinka elsker at blive klippet, og hun snakker og snakker og snakker... endelig en
som ikke kan slippe væk fra ordstrømmen ;) 
For første gang skreg Marius overhovedet ikke! Ganske overraskende!
Normalt ser han ud, som på billedet under, når han bliver klippet. 


Jeg har troligt brugt shampoo og balsam fra Fibreforce ved hver hårvask, siden jeg fik det. Jeg må indrømme, at hårkuren vil jeg vildt gerne bruge, men jeg har bare ikke tiden til det om morgenen. Det er det der med, at man skal putte det i, og så vente 10 minutter, og så i bad igen..

Shampooen er jeg rigtig glad for. Håret er slet ikke hårdt, når jeg bruger shampooen, og frisøren fortalte, at det er fordi der er plejeprodukter. En anden ting jeg er vild med er, at det skummer meget.  Mange af mine tidligere produkter (som næsten aldrig er det samme) skummer næsten ikke, og så får jeg ikke den samme renhedsfølelse.

Balsamen dufter virkelig godt af frisør (det gør shampooen altså også), og håret er meget enkelt at rede ud efter brug. Hvis man lige bruger lidt tid på hårtørring, så skinner håret faktisk også meget mere (på den ikke fedtet måde), end mit ellers har gjort.

Dom efter en lille måned med produkterne: 


  • Håret ser mere blankt ud
  • Fælder ikke så meget mere
  • Virker ikke så slidt
  • Enklere at re´ ud
  • Dufter af frisør
  • Brug kun penge på hårkur, hvis du har tid til at bruge det ;)

Much!

Not so much....

OG SÅ LIGE NOGLE HÅRVASK-TIPS (Af Hanne-Frisør): 

  • Vask hår i lunkent vand, så porene ikke åbner sig
  • Skyl gerne til sidst i koldt vand, så porene lukker sig
  • Vask hår med hovedet nedad
  • Put kun balsam i spisserne, ellers vil håret hurtigt se fedtet ud

Et sjældent billede på bloggen af mig selv... Hej der ;)
Dette indlæg er sponsoreret af Schwartzkopf. Indlægget er et udtryk for min oprigtige mening, og annoncøren har ikke indflydelse på denne. Jeg har testet BC Fibre Force produkterne ud, på deres regning. 

1 kommentar:

  1. Min frisør gav mig engang et tip angående hårkur.
    Jeg skulle skylle mit hår om aftenen og håndklædetørre det, putte hårkuren i og sove med den og så vaske den ud om morgenen. Det tog ikke skade af at den sad længere, så sugede håret bare alt hvad det kunne og så behøver man ikke vente 10 min. i badet på at det har siddet.

    SvarSlet