Opskriften minder sikkert om som mange andre cookies. Denne opskrift er en blanding af Claus Meyers og "Bedstemor Ands hemmelige kagebog".
Ingredienser til 25 stk:
I den store skål:
100 g brun farin
175 g sukker
200 g blødt smør
1 æg
2 tsk vaniliesukker
I den anden skål:
300 g mel
100 g nødder
150 g mørk chokolade
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 knsp kardemomme
1 knsp Ingefær
Sådan gør du:
- Rør de "våde" ingredienser sammen i den store skål.
- Begynd med sukker, brun faring og smør, og tilsæt derefter resten af de våde ingredienser.
- Hak nødder og chokolade ganske groft, så der er nogle gode bidder i cookiesene.
- I den anden skål blander du alt det tørre sammen med en bageske.
- Bland derefter både det tørre og det våde sammen i den store skål.
- Brug to teskeer til at lægge klatter med dej på pladen.
- Husk ha' stor afstand, da dejen flyder meget ud.
Jeg kunne lave 9 pr bageplade, og fik ca 25 cookies.
Bages på 170 grader varmluft i 12 minutter.
Når kagerne er færdige, tager man pladen ud og lader småkagerne hvile i 5-10 minutter så de stivner. derefter tager man dem hen på en rist til de er helt afkølet.
Kan sagtens opbevares i en dåse... længe... eller til I har spist dem alle!