torsdag den 31. januar 2013

Reminder

Har du husket at deltaget i lodtrækningen på den fine lampe fra &tradition?



søndag den 27. januar 2013

fremtidigt køb...

...til Katinka:


Tror nu nok, at dette sæt ville passe den lille frøken ganske så godt. Hun er vild med blå (det er sikkert blålilla i virkeligheden),guld og joggingtøj, og så synes jeg bestemt ikke det gør noget, at det er ret sejt.
Gad vide om man selv kan passe den største børnestørrelse?

Fundet i Pomp de luxe lookbook.


fredag den 25. januar 2013

FØDSELSDAGS-GIVEAWAY # 5


"For 2 kr. blandet" fyldte 3 år nytårsaften, og i den anledning, vil jeg gerne invitere alle læsere til en lækker fødselsdags-give-away-måned. Jeg har glædet mig rigtig meget til at kunne forkæle Jer med lækre præmier ;) 

Den 5. og sidste fødselsdags-giveaway er sponsoreret af &Tradition. det må være mit absolut yndlingsmærke inden for bolig. Vi har 6 lamper herhjemme fra firmaet, og vi elsker dem alle sammen. Og når jeg engang får et nyt køkken, så kunne jeg sagtens få plads til et par stykker mere. 


Denne uges give-away er sindsyg lækker, og jeg sender allerede mange misundelige tanker, til den som vinder. Jeg er vild med Milk-lampen med de sorte ben, elsker at man kan se strukturen i træet, og samtidigt er den rå, med den sorte ledning, og den blide belysning. 

Hvis du vil vinde den skønne lampe, så skal du både være fast læser, lægge en kommentar under, og like &tradition på Facebook.  

Held og lykke, jeg trækker en vinder søndag d. 2. februar.

Vinderen af Most er...

... denne blogger. Tillykke til dig Sidsel, der er en Bordeaux skjorte på vej til dig. Skjorterne er ret store i det, så du skal lige vælge mellem en small eller medium. Sidsels blog er ny for mig, men jeg har allerede meldt mig som fast læser, for der er lækre billeder og en en anelse hækleri - det kan vi li'. (Rimetrold!!) .


Skriv en mail til mig, med dit navn, adresse og hvilken størrelse du ønsker. 


torsdag den 24. januar 2013

Nogle gange...

...så er det hyggeligt at sidde der, lige under vitrineskabet og hygge sammen. Katinka spiller på sin Nintendo, Marius vil så gerne være med, men det er altså lige svært nok for ham. 

Katinka i hendes alt for store sko, og Marius i hans elskede natbukser. 

mandag den 21. januar 2013

FØDSELSDAGSGIVE-AWAY #4


"For 2 kr. blandet" fyldte 3 år nytårsaften, og i den anledning, vil jeg gerne invitere alle læsere til en lækker fødselsdags-give-away-måned. Jeg har glædet mig rigtig meget til at kunne forkæle Jer med lækre præmier ;) 

Den 4. give-away er sponsoreret af MOST. MOST er Småfolks voksenafdeling, og de har en del at byde på. Jeg er selv vild med deres smukke smykker, tasker og ikke mindst håndklæderne. 


MOST har også tøj, og den nye kollektion ankommer snart, men indtil da er der gode tilbud på deres hjemmesideDu kan vinde en af de viste skjorte/tunika under til en værdi af 599,- du vælger selv farve og størrelse, og alt du skal gøre for at deltage er at være fast læser og skrive en kommentar, om hvilken størrelse og farve du ønsker. Du skal også tilmelde dig Most facebookside.

Jeg trækker en vinder på fredag d. 25. januar. 




Held og lykke!


Vinder af Kähler-uret

Jeg har nu fået trukket en meget heldig vinder af Kähler-uret.

Dagen har ellers stået på lusebekæmpning, vaskning af ualmindeligt meget sengetøj, puder og bamser i sække, badning et par unger og mig selv - hvor svært skal det lige være at få det luseolieting ud af håret???
Og endnu værre, jeg tabte midlet ud på vores lakeret trægulv... havde jo godt læst på pakken at de advarede mod dette... "tsk tsk" var min første tanke. Men selv om jeg har vasket gulvet X antal gange, er det lykkedes mig at skvatte i det nu MEGET MEGET MEGET glatte gulv 4 gange, så forstår bedre advarslen nu.

Men den utrolig, fantastiske heldige vinder af et valgfrit Kähler ur er en meget skrivsom dame. Følger du ikke allerede hendes blog om "hverdagens surdej", så burde du ;) Astrid, skriv lige din adresse og om du stadig ønsker det store gule ur til mig, så skal jeg sørge for, at uret kommer hjem til dig snart!

Tak til alle I andre som deltog, der er straks en ny give-away på bloggen.


lørdag den 19. januar 2013

Reminder

Har du husket at deltage i min fødselsdags-give-away, hvor du kan vinde et valgfrit ur fra Kähler?




Du kan stadig nå at deltage lige her, jeg trækker en vinder i løbet af mandagen.


fredag den 18. januar 2013

"Nu ska kajen i ovn..."

Katinka og Marius har haft fridag fra børnehaven i dag, og de synes vi skulle bage kage. Det passede jo fint med den pakke, jeg fik i går fra Odense Marcipan, fyldt med mørk chokolade og kagedej i flere varianter.

Dog var der ikke så meget ungerne kunne hjælpe med, så mens mor her trykkede kagedejen ud af poserne, stod Katinka ved siden af og skrev så fint i sit hæfte. Og for første gang var det som om, at hun virkelig forstod det her med lyde og bogstaver. Hun fik helt selv skrevet "Nu ska kaje i ovn" (ok jeg hjalp med det V i ovn). Men alligevel, man bliver sgu lidt stolt ;)



Nå men kagerne...

Marius elsker kokostoppe, så det var jo helt oplagt at vi lavede sådan en omgang. I kokosdejsposen er der allerede en tyl i, så det skal egentlig bare presses ud. Jeg lavede cirka 6 cm pølser, og smed lige den ene ende op på den anden og så i ovnen til gyldenbrune - færdig.




Senere smeltede vi chokolade og pyntede toppene med det - afprøvede lige et tip fra Pinterest, med at bruge en sprøjte til det. Men jeg synes nu det var vanskeligt at få fyldt sprøjten, da chokoladen ikke lå i et tykt lag.







Den anden pose var med en chokoladedej, og det var vanskeligt ikke at tænke på hunde høm-høm mens vi trykkede ud. Marius synes det var det morsomste i verden!

Derefter lavede jeg mascarponecreme med mørk chokolade, og fyldte det på en af "muffins"toppene. Og brugte en anden som låg. Det ser virkelig lækkert ud, og nu skal de lige stå i køleskabet et par timer.



Opskrift på "Muffinskiks med Mascarponeskum" af Camsen

Muffinskiks:

En pose Chokoladedej fra Odense Marcipan
5 cm presses ud af posen og formes til kugler. Tryk dem derefter flade og læg dem på bagepapir.
Bages i ovnen i 8 minutters tid på 180 grader - varmluft.

Mascarponecreme: 

25 g smør
75 g flormelis
50 g  mascarpone
50 g mørk chokolade (jeg brugte den fra Odense Marcipan)

Smelt chokoladen over vandbad. Mens chokoladen smelter piskes smør og flormelis sammen til en jævn masse. Rør derefter mascarponen i, og til sidst den smeltede chokolade.

Jeg fandt afkølede muffinskiks, som passede sammen i størrelsen to og to, og kom creme på den ene af dem, og brugte den anden til låg. Når alle er brugt, skal kiksene på køl et par timer, så cremen kan sætte sig.


















mandag den 14. januar 2013

Heldige mig...

Hos Lei Living vandt jeg denne smukke Kay Bojesen fugl. Jeg er rigtig glad for den, og jeg synes farverne er så smukke! Marius er også ret glad for den, han elsker at røre de glatte former, og fuglen bliver båret forsigtigt rundt, og aet rigtig meget, af de små pølser. Virkelig vanskeligt at få taget et billede, når han hele tiden tager den!

De gamle træ-æg bag fuglen er fra mine forældres sommerhus. de er virkelig gamle, og kan sættes ind i hinanden, måske fra før Babuskadukkerne?




I efteråret vandt jeg hos Fru Schou en kæmpe zoologisk have i Duplo. Jeg gemte den til Marius, så han kunne få den i julegave. Og vi er ret vilde med at lege med den begge to. Han havde i forvejen en anden slags zoo, men nu er det altså virkelig sjovt, med hegn, rutsjebane, og masser af dyr rundt omkring. (dont mind the mess!)





lørdag den 12. januar 2013

FØDSELSDAGS-GIVE-AWAY #3


"For 2 kr. blandet" fyldte 3 år nytårsaften, og i den anledning, vil jeg gerne invitere alle læsere til en lækker fødselsdags-give-away-måned. Jeg har glædet mig rigtig meget til at kunne forkæle Jer med lækre præmier ;) 

Ugens give-away er noget som står aller øverst på min ønskeseddel. På væggen over min computer har jeg haft reserveret en plads til det super lækre Ora-ur fra Kähler i alt for lang tid. Og en dag så får jeg det. Og så skal det være det hvide ur med de orange visere. 


Det stilfulde Ora-ur fra Kähler er lavet i glaseret keramik, og er så enkelt og fint uden unødige detaljer. Urene kommer i 6 forskellige lækre farver, med visere i plexiglas. Du kan få Ora i to størrelser, enten 20 eller 30 cm.
Jeg kan ikke forestille mig et hjem, hvor et af de lækre ure ikke passer ind. Læs mere om Ora-uret her

Men hvilket ur ønsker du dig? 





Der er frit valg på alle hylder. Bestem selv farve og størrelse. Er du fast læser, så skriv en kommentar om hvilket ur, du vil have. Jeg trækker en meget heldig vinder mandag d. 21. januar. 

Den heldige vinder...

... af Manostiles pude og viskestykker er - i følge Random.org nummer 12. Så tillykke til dig Onkel Anne. Forresten en god, personlig og ganske patchwork-fri blog man finder hos Anne.


Send mig en mail med din adresse, samt hvilken pude og hvilke viskestykker, du vil have. Se alle sagerne her

God lørdag!

fredag den 11. januar 2013

Reminder

Har du husket at deltage i min fødselsdags-give-away, hvor du kan vinde en valgfri pude og to viskestykker fra Manostiles?




Du kan stadig nå at deltage lige her, jeg trækker en vinder i løbet af lørdagen.

torsdag den 10. januar 2013

Hot chocolate

Inden jul kunne jeg sagtens drikke 2-3 kopper varm kacao på arbejdet. Desværre er der sådan en kaffemaskine, som kan lave det hele, og når man nu ikke kan lide kaffe så... Men nu er det jo januar, og man skal leve sundt og alt det der...

Men se lige disse skønne dåser. Og indholdet er garanteret endnu bedre! Varm chokolade med små hjerter i! Hvem kan stå for det! Kunne godt forestille mig, at der lige røg en enkelt af hver i tasken, når jeg snart er i London.




Ellers kan man også købe dem her for eksempel.

Alene hjemme

Sådan føltes det i hvert fald. Marius faldt i søvn mens jeg lavede aftensmad... i øvrigt super god mormormad - panerede koteletter med brun sovs, kartofler og grøntsager - og Ø. er inde i Forum og se Hey Jude.

Så Katinka og jeg spiste dejlig mad sammen, og spillede kort bagefter, en udvidet version af Krig. Vores version er ret god. Man skal lægge 4 kort ned af gangen, jeg først, og så skal hun lægge fire kort oven på, hun har nu hurtigt lært at lægge dem, så hun med garanti vinder, og der meget ofte bliver krig.


Man kan ikke ligefrem sige, at den 5-årige er hurtig til at samle kort og få lagt ud igen...Så jeg bruger "pauserne" til at lege lidt med med kameraet. Og det blev hun ærlig talt lidt træt af og siger på det sidste billede: "Mor, hvornår lægger du det der kamera væk?"

Men vi hyggede os ;)

onsdag den 9. januar 2013

Tillykke

Til min lille Marius. 3 år i dag!
  



 


Magen til lækker unge skal man lede længe efter. Så er det sagt ;) 

søndag den 6. januar 2013

FØDSELSDAGS-GIVE-AWAY # 2


"For 2 kr. blandet" fyldte 3 år nytårsaften, og i den anledning, vil jeg gerne invitere alle læsere til en lækker fødselsdags-give-away-måned. Jeg har glædet mig rigtig meget til at kunne forkæle Jer med lækre præmier ;) 

BeckSøndergaard-konkurrencen er nu afsluttet og den heldige vinder af det lækre tørklæde og tasken er "Grønspætte". Tillykke til dig. Send mig en mail med dine oplysninger, og jeg sender de lækre ting videre til dig. 


KONKURRENCEN ER NU AFSLUTTET 


Ugens give-away er sponsoreret af Manostiles. Manostiles laver blandt andet nogle meget lækre æsker, men virksomheden laver også super fine tekstiler i form af puder, sengetøj og viskestykker. Produkterne er forholdsvis enkle, men alligevel med en grafik som gør, at produkterne er spændende og super flotte, og man kan altid lige kan finde en plads, de vil passe ind.

Den heldige vinder kan frit vælge en pude og et sæt viskestykker (der er to stk i pakken). Alt du skal gøre er at "like" Manostiles facebook, være fast læser på bloggen og selvfølgelig smide en kommentar. 


Mine egne favoritter er: 


Det er vanskeligt at vælge, men jeg er ekstra forelsket i de mørke puder, de ville passe perfekt til vores sofa. Og så trænger jeg virkelig til nogle nye fine viskestykker. Gerne dem med prikkerne. 


 Jeg trækker en vinder d. 12/1. Held og lykke!






lørdag den 5. januar 2013

Har du husket...

... at deltage i lodtrækningen om det flotte tørklæde og taske fra BeckSøndergaard?



Jeg trækker en meget heldig vinder i morgen! (Er trukket)

torsdag den 3. januar 2013

Brunch

I dag har Katinka hendes kusine på besøg, som har sovet her i nat. Og pigerne har bestilt brunch. Det er det bedste Katinka ved. Gerne med det hele! Og hun fik det hele, pånær pandekager, det gad jeg altså ikke - der var vist ikke nok æg.








Og så passede det også lige med, at mine nye bakker fra Mood Food kunne blive indviet. De kan bruges til alt mellem himmel og jord, tapas, sushi, brunch, kagegilde, perfekte til Hama-perler...

Bakkerne kan fåes i mange farver, jeg elsker gul, og har valgt den i Pantones gule "Sunshine". Og så kan det hele stables, hvilket er en kæmpe fordel, når man som os mangler skabsplads. Se mere hos Room Copenhagen. 



Dette indlæg er sponsoreret af Room Copenhagen. Indlægget er et udtryk for min oprigtige mening, og annoncøren har ikke indflydelse på denne.