lørdag den 31. august 2013
Status efter 1. uge på Nutrilett
Min plan er at jeg spiser morgenmad som altid (havregryn med rosiner og mælk), Nutrilett-produkt til frokost, og et par gulerødder og et æble i løbet af arbejdsdagen og så en del mere vand end jeg er vant til. Hvis jeg er sulten, når jeg kommer hjem, så tager jeg en shake, og derefter almindelig - rimelig sund aftensmad.
Mit største problem inden Nutrilett var, at jeg spiste konstant, specielt herhjemme, ikke nødvendigvis usundt, men generelt bare alt der er i skuffer og skab, og så røg der altså rimelig mange kalorier indenbords.
Så hvordan er det gået?
Det har været super let at holde min plan. Jeg synes produkterne har været ok at spise, smagen er fin, og man vænner sig til den lidt mærkelige eftersmag. Både barene og shakes'ene mætter ret godt. Jeg har holdt mig fra rigtig meget af det jeg plejer at spise mellem måltiderne, men tager alligevel lidt nødder, sukkerfri bolcher eller frugt dagligt. Jeg ligger på omkring 1000-1100 kalorier om dagen.
Men i går var jeg simpelthen drænet for energi. Jeg var så flad på arbejdet, at viljestyrken tabte, og ind røg der tre store franskbrødsmadder med smør og syltetøj. Men altså... det skal der også være plads til ik? Til gengæld drak jeg en shake til aftensmad, i stedet for at dele pizza med de andre.
Jeg synes ikke rigtig jeg kan mærke noget vægttab, så jeg blev rimelig overrasket i morges, da vægten viste, at jeg havde tabt 1,6 kilo! På en uge! Det er godt nok alligevel en del, når man tænker på, hvor lidt jeg har gjort for det. Og ganske rart, for det giver lidt mere blod på tanden, til at fortsætte kampen om bukserne.
Med hensyn til motion så træner jeg efter Jillian (fra The biggest Loser) 4-5 gange om ugen. Programmet hedder "30 days shred"og du kan finde det på Youtube. Jeg har lavet programmet lidt om, og sat musik til, og det fungerer rigtig godt for mig. Derudover har jeg haft skridtmåler på hele ugen, og den viser, at jeg faktisk får gået mellem 9000-11.000 skridt dagligt. (Hvis man tæller cykling med).
Bivirkninger
- Jeg må indrømme, at jeg sjældent har slået så mange og store prutter, som i denne uge. Virkelig irriterende. Heldigvis kommer det først ud på dagen, når jeg er kommet hjem fra arbejde. Jeg håber virkelig, at det snart går over!
- Jeg slipper for at lave min kæmpe madpakke!
- Man taber sig
Husk - du kan vinde Nutriletts produkter for over 3000 kr. her på min blog, vinderen bliver trukket næste søndag.
torsdag den 29. august 2013
Trøstekøb
.
Det lækreste tørklæde i uld og silke fra Beck Søndergaard, har ønsket mig det, lige siden jeg havde det som en give-away i januar. Og så nedsat til 200 kr lige her
En t-shirt fra Style Butler med masser af glimmer til den mørke vinter blev det også til. Den er endnu lækrere i virkeligheden. Fik den til 300,- men der er vist ikke flere tilbage.
Elsker elsker elsker netshopping ;)
tirsdag den 27. august 2013
Psst... lagersalg!
Faktisk går jeg selv og venter på lige præcis den grå lampe på billedet, glæder mig helt vildt til den kommer, den skal give lidt mere lys på min hækleplads.
søndag den 25. august 2013
Giveaway : Vind Nutrilett for over 3000 kr
Du har nu chancen for at vinde Nutrilett-produkter for over 3000,-.
I pakken du får tilsendt vil der være:
10 x tomatsuppe
30 x barer (blandede)
28 x smoothie (både bær og chokolade)
70 x chokoladeshakes
30 x jordbærshakes
Du kan selv vælge, hvordan du benytter produkterne. Jeg selv bytter frokosten og mellemmåltiderne inden aftensmaden ud med et af de ovenstående produkter, men man kan også køre hardcore, og være på udelukkende Nutrilett i 3 uger.
Så har du brug for at smide et par kilo efter sommerferien, så er der her en rigtig god mulighed.
Se også Nutriletts hjemmeside eller facebook for masser af tips og informationer.
Held og lykke!
fredag den 23. august 2013
Serie-tip
Jeg har lige set det sidste afsnit af Magic City... Er du vimmer den er god! Er du til Mad Men stilen, og er du til gangsterfilm, så er denne serie lige dig! Ud over en masse lækre (ja ja der er skam også lækre mænd) skuespillere, så er den spækket med spænding, ulækre scener, lidt sex og masser af spænding.
Blot et lille tip ;)
Nutrilett - bukseproblemer
Jeg har selv kommet med følgende undskyldninger forklaringer:
1. Træningen gør at mine ben er blevet større
2. Jeg har gået i løse bukser eller shorts 3 måneder på grund af varmen, pg skal lige vænne mig til at det er så stramt
3. Mine hovedmåltider er sunde, men til gengæld spiser jeg uafbrudt af alt som findes i nærheden
Måske er det en kombination af alle tre forklaringer, men i bund og grund, så er der simpelthen for meget af mig.
8 par bukser!!! Det er sgu ikke i orden. Så nu skal der altså gøres noget ved det.
Jeg er hoppet med på Nutrilett-bølgen, og min plan er at udskifte frokost og alt det jeg spiser efter job indtil aftensmaden, med to af Nutriletts produkter. Jeg startede i dag, og smed en bar i tasken, og slap som bonus for at smørre min kæmpe madpakke, som jeg plejer at have med på arbejde.
Den smagte overraskende godt, og lignede virkelig lækker chokolade-bar. At den er proppet med vitaminer og proteiner gør den jo kun meget bedre. Jeg drak også en del mere vand end jeg plejer, og jeg blev meget mæt.
Da jeg kom hjem fra arbejde rystede jeg en chokoladeshake sammen fra Nutrilett, og den smagte som de der shakes, man kan købe i køledisken, og så lige ryster sammen. Eftersmagen var så som så, men jeg er ret sikker på, at det er noget jeg kan vænne mig til.
Jeps jeg er klar over, at kostomlægning er vejen frem, men i og med jeg spiser sundt i forvejen, og hellere skal af med nogle dårlige vaner, er det faktisk en hjælp med et par daglige remindere om, at jeg ER på kur-ish, og skal holde mig fra alle de andre sager, som hurtigt ryger ned i løbet af dagen.
I'll be back med opdateringer fra mit nye Nutri-lette liv ;)
Indlægget er sponsoreret
mandag den 12. august 2013
Cykel-jakke
1. ærmerne er for korte pgra nedenstående, eller
2. den sidder stramt om rumpetten og næsten sprækker pgra af en meget spids cykelsaddel.
Den fedeste og også billigste jeg kunne finde er denne fra Zara:
fredag den 2. august 2013
Bådtur
På vej... fra Moss til Horten |
Udsigt fra toilettet |
Ø, Katinka og svigerinde |
Mine 2 drenge |
Lidt fiskeri kan man altid klare |
Shit, hader bare at skulle fra båden over på sådan nogle klipper. Er sikker på at mit knæ svigter i det man hopper, så man ender i vandet. |
Børn er bare sødere med redningsvest på |
Katinka og Tante S. |
Har boet i mine klip-klappere hele sommeren, gruer mig til den dag, jeg bliver tvunget ud af dem |
Gad godt at bo her om sommeren... |
Eller her..... |
Eller måske her? |
Tønsberg by Night |
Fra Helsingborg (færgen) det sidste stykke hjem til os selv |
torsdag den 1. august 2013
Til Hypnotisør
Den ene er kontrolfreaken i mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg selv skal klare mig ud af den. Det hjalp faktisk lidt, da jeg sidste år gik forkert, og troede jeg var til kiropraktor, men faktisk inde hos e´n med en hulens masse naturmediciner, og et mærkeligt apparat. Men men helt væk er det altså ikke.
Den anden last er min ferierygning, alle ved at lærere har meget ferie, så... hvis nu hypnotisøren kunne tage den i svinget, ville det være supert.
Den tredje last er sukkerafhængighed. Jeg er blevet bedre. Men der sidste år, da jeg IKKE var til kiropraktor, blev jeg fortalt, at jeg skulle slutte med at spise sukker, for at kroppen kom i balance. Det er jeg så ikke stoppet med endnu (arbejder på det, men det går virkelig skidt), og min krop lider under det.... så hypnotisør... du får altså travlt med mig!