Vokseværk

 

Et af mine barselsprojekter er, at få has på bunken med ungernes tøj, som de ikke længere kan passe. Den vokser sig større og større. Og vi har altså bare ikke plads til at opbevare det. Det er helt vildt som de unger de vokser. Hvad skal man med alt det gamle? Sælge, kassere eller give væk?
Det havde jo været dejligt at komme af med noget af det på Trendsales, men jeg synes det er et kæmpearbejde. Ville ønske man lige kunne smække dette billede på, og så skrive: Grundet dovenskab kan følgende købes samlet... Jeg tror nu, jeg lige så stille og roligt putter lidt på TS. I er velkommen til at kigge forbi ;)

Snehygge

Mens det sner (SNER!!) ude, ligger jeg på sofaen med min lille lækre baby. Hvor er det skønt med sådan en lille varm klump. Bare mærke, nusse og holde om. Og han ser ud som om, at han nyder det. Det er da fantastisk... så screw voksenkontakt, når man kan ligge med en baby på maven hele formiddagen - og kigge ud på sneen.

Påske"ferie"

Jeg synes faktisk at det er lidt hårdt at have ferie - eller at familien har ferie. Jeg fik nærmest et lille chok i torsdags, da jeg opdagede at vuggestuen havde lukkedage i denne uge. Her går man lige og hygger og er kommet ind i en god barselsrytme, og pludselig er der to andre jeg skal tage hensyn til! Og underholde! Så nu er de altså sendt en tur på legepladsen, så jeg og Marius kunne få en lille morfar.
Og straks de var ude af døren, fik jeg simpelthen så dårlig samvittighed. Så nu har jeg skyndt mig at sætte en vask over, støvet lidt af og ryddet op og glæder mig til at de kommer tilbage ;)

Snupper en tudekiks om lidt...

Hvor uheldig skal en nybagt tobarns-mor være?

En uge efter fødslen var både jeg og manden syge med Roskildevirus. Marius har været syg og indlagt med RS-virus. Katinka har faktisk ikke været syg i næsten et år! Nu har hun været syg i 2 ud af 3 uger. Og i sidste uge blev både manden og Katinka Roskildesyge (igen). Og nu er hun gud-hjælpe-mig blevet syg igen igen, med endnu mere opkast.

Hvorfor kan man dog ikke bare afskaffe alle de virusser?

Hjemme igen

I går eftermiddags kom vi hjem fra Hillerød Hospital, efter at være indlagt nogle dage. Jeg var ikke den eneste med en lille rs-ramt baby, faktisk var der så mange indlagt, at naboværelsets patient var sat i isolation, så han ikke skulle få virusen!


Bedste oplevelse:
Jeg føler virkelig at virusen blev taget alvorlig, så pleje, omsorg og service var helt i top.
Jeg opdagede at jeg kunne komme på nettet med Ipod! (Brugte alt for mange penge på netshopping)

Værste oplevelse: (Ud over at Marius hostede og skreg)
Sovesofa lavet af plasticlæder. Gæt selv hvor glat den bliver, straks der kommer lagen på.

Så gik der en måned

Der er gået en måned siden jeg fødte Lillemand (som stadig ikke har noget navn -det står nu mellem Karl - et eller andet eller Marius )

Det er helt vildt så ineffektiv man kan være, og samtidig føle, at man er total produktiv! Jeg har ammet og ammet, og min lille baby har taget 1,5 kilo på! Da jeg fik Katinka nåede hun nød og næppe fødselsvægten, da hun var en måned gammel.

Han er simpelthen så nem. Sover rigtig meget, spiser utrolig meget og bruger uhørt mange bleer. Det er virkelig skønt!

FOR - hold da op hvor er jeg bare træt - hele tiden. Hvis jeg ikke har besøg, så er dagen rimelig fast: sidder for det meste og ammer, snupper lige en lur imens, vågner igen og stirrer på den lille fyr, og ser sindsygt meget fjernsyn. Hurra for de der nye bokse, hvor man bare lige trykker på serieoptag, og så ellers har 2-3 timers "kvalitetets-formiddags-amme-tv."

Og så snart Katinka sover, så er jeg helt udmattet igen, og glæder mig til at komme i seng - og orker ikke andet end at se fjernsyn og amme selvfølgelig.

Men hvor er det dejligt.


Jeg glæder mig til:

- At få det første rigtige kæmpe smil
- at være lidt mere vågen og overskudsagtig i løbet af dagen
- At komme i gang med at træne
- at sneen smelter lidt mere, så man kan gå nogle lange ture uden at skøjte rundt
- (Få overstået) tur til Norge

Advarsel

Jeg vil gerne have haft en advarsel inden jeg fødte.

Som 2. gangsfødende ville jeg meget gerne have vidst på forhånd, at jeg burde have sagt ordentlig farvel til min lille, dejlige puttenuttepige. Min lille tøs, som jeg bar rundt så let som ingenting helt til det sidste. Min lille prinsesse, som har kravlet rundt på mig i 2 år, uden jeg dårligt har lagt mærke til det... indtil man lige føder en baby, og lillepigen bliver passet en enkelt weekend.

Hvad skete der? Hvordan kan man vokse så meget på en weekend?

Hjem kom en pige - en rigtig pige, som jeg dårligt kunne løfte fra gulvet. Bogstaveligt talt. En pige med et kæmpe hoved, og arme og ben som er helt ustyrlige og fyldt med uanede superkræfter. En stor stoooor pige, der stadig elsker at kravle rundt på mig, og pludselig er det eneste jeg hører mig selv sige: Pas på mors bryster, pas på lillebror, få lige benet væk fra mors hoved, nej ikke i hans øjne skat...

Heldigvis er hun stadig fantastisk dejlig, bare i en større udgave... men jeg ville nu gerne have haft en advarsel!

Barsel

Nu har jeg haft 2 dage, hvor det bare er mig og Lillemand, som er hjemme på barsel. Og jeg har mange planer for alt det jeg skal nå i min barsel, inden mand og større barn kommer hjem fra job og vuggestue.

Foeløbig har jeg ligget på sofaen, og sovet lange lure med Lillemand, set pigefilm, drukket cola, (næsten) spist en stor Rittersport med nødder og ammet en hel masse.

Jeg har ikke nået at rydde op inden manden kom hjem (det er også snyd, han har fri kl. 13), er ikke kommet i gang med sætterkasse, har ikke besøgt arbejdet, har ikke fået ringet til nogle, har heller ikke været i bad... men vi hygger os rigtig meget - Lillemand og jeg - og der er jo også kun gået to dage - ik?

En af hver

På min mors side af familien er man søstre. Min søster og jeg, min mor og moster, min bedste og hendes søster, min oldebedste og hendes søster...
Og vi er søstre på den gode måde. Vi er søstre som også er veninder, som elsker at holde ferier sammen, som snakker sammen dagligt, som ses flere gange ugentligt, som støtter, hjælper, elsker hinanden. Sådan en søster bør alle have! også min datter.

Og så var man til scanning for 20 ugers tid siden.

- "Det er en dreng"...
- "Hvad!" Jeg var lamslået, jeg troede virkelig ikke på scanningsdamen. Da hun var ved at være færdig, spurgte jeg meget skeptisk: "Er du sikker på at det er en dreng?" Hvorefter hun viste mig en meget tydelig diller.

Jeg holdt fast i tanken lige til det sidste, og havde egentlig forventet at den lille diller, på forunderlig vis var blevet lavet om til en en masse pigefolder. Og det første jeg spurgte om da barnet kom ud af mig var- "Er det stadig en dreng?"

Og op på maven kom han, og så... var det så ligegyldigt, hvad det var for en. For det var min. Min lille klump baby, som skulle være akkurat sådan, som han var. Man kan vel også være søskende på den gode måde?

Nyt barn bekymringer - evaluering efter 1. uge

1. Hvordan får jeg tid til Katinka?

Det er faktisk slet ikke så svært! Lillemand (har stadig ikke noget navn) sover og sover og sover, så når Katinka kommer hjem fra vuggestue, så har vi lige 3 timers hygge og leg sammen, inden jeg står for næste lækre måltid til den lillebitte.

2. Hvad skal barnet hedde? Det piner mig at jeg endnu ikke aner, hvad min lille dreng skal hedde - har termin om en uge!

Og det piner mig stadig!!
Jeg forsøger at kalde ham alle mulige navne: "Nårhh, lille Karl", "skal du have lidt at spise Sylvester", "Er du vågen August?" - men uanset så lyder det bare forkert. Kan han ikke bare hedde skat?

3. Hvad hvis vandet går? Krydser fingre for det ikke sker her hjemme. Kunne virkelig ikke tænke mig en sjaskvåd seng, når jeg kommer hjem fra hospitalet.

Jeg lå godt nok og læste i sengen, da vandet gik. Men jeg havde jo forestillet mig en syndflod, i stedet var det et lille stille sivende udslip, som varede en 45 minutters tid. Lidt kedeligt at sidde på do så længe... men med en god bog så...

4. Amningen - åh gud, det var jo ti gange værre end at føde. (Eller måske ikke, men hold da k... hvor gjorde det ondt)

Jeg burde skamme mig at sammenligne amning med fødsel.

For hold da op, hvor er det en nydelse at amme, når det ikke gør ondt! Jeg må være hærdet, eller også er Lillemand totalt god til at amme. Han spiser og spiser og spiser (når han ikke sover), og jeg har ikke så meget som en lille rift engang.

5. Bare han er sund og rask!

Tjek!

Hvad jeg havde glemt siden sidst

Der er mange ting som lige skal genopfriskes, når man får sådan en lille frisk baby:

Hvor slemt det er at have veer - og endnu værre: at presse babyen ud!
Hvor fedt det er at tabe 5-6 kilo "over night"
Hvor lidt man sover
Hvor meget man kigger på sådan en lille sovetryne i løbet af en dag
Hvor slasket maven er, når babyen er kommet ud
Hvor lillebitte alting er på en nyfødt
Hvor mange bleer der skal skiftes
Hvor helt utrolig store og kuglerunde tuttelutter man får - bare synd, at jeg ikke har glemt hvor flade de bliver efter et års amning
At str. 56 er ALT for stort
Hvor skøn skøn skøn sådan en lillebitte størrelse er