Viser opslag med etiketten app. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten app. Vis alle opslag

lørdag den 30. november 2013

App tip

Faldt lige over en sjov app, som jeg både kommer til at bruge i undervisningen og derhjemme.

Man kan nemlig selv lave valgmuligheder, og jeg har allerede lavet et lykkehjul, med ting jeg kan lave på 30 minutter. Både dejlige men også knap så sjove ting. Så er det bare at dreje på hjulet... ( hvis jeg nu er helt tom for ideer de få gange, jeg endelig har tid til mig selv).


Katinka er også kommet i den alder, hvor hun keeeeeeder sig. Tror jeg skal lave et hjul med hende i morgen.

Appen hedder Decide now, og er gratis lige nu, normalt koster den 7 kr.

tirsdag den 9. april 2013

Dansemus og træningsapps

...påsken var ikke ligefrem fremmende for mit vægttab! Foreløbig er der røget ca. et halvt kilo på, og det var jo ligesom ikke meningen. Hurra for en meget lille rygrad.

Jeg lavede jo et mål om, at jeg skulle træne tre gange den uge, and so I did. Den ene gang var "retrodans" oppe på det lokale fitnesscenter. I programmet stod der "selv nybegyndere kan følge med her". Ø. var temmelig overrasket, og fniste måske en anelse.. og jeg skulle nok have taget et hint. For jeg havde lidt glemt at jeg IKKE er den store danser, og faktisk ikke kan huske mere end to trin frem, og da slet ikke, når der ikke har været en del alkohol indblandet foregående.

Afsted kom jeg, og det var så sidste gang jeg var der.

Middelaldrende kvinder med fitnessdanssko, stramme sorte og ikke mindst meget shiny tights, t-shirts med guldglimmer, bling-bling smykker, og alt for meget make-up. Og alle damerne var selvfølgelig på fornavn med instruktøren. På nær mig, som kom i mine lidt for korte joggingbukser, slidte t-shirt og helt almindelig sneakers. Og alle kunne hvert et trin og dansede med sig selv i spejlvæggen, og så var der mig.... hvis bare instruktøren ikke forlod sin plads hele tiden, så havde jeg måske ikke følt mig så ydmyget.

Jeg har også hentet to apps, som jeg lige vil anbefale.

200+ Squats og 200+ Situps



Den ene træner mavemuskler og den anden træner numse og lår. De er til gengæld super enkle at følge, og det bedste er, at jeg kan gøre det herhjemme på min lidt for ubrugte yogamåtte.


Jeg er oppe på 6 træninger nu, og jeg overholder træningerne, fordi det kun tager 15 - 20 minutter. I stedet for at hvile imellem øvelserne, skifter jeg mellem de to apps. Jeg laver også dobbelt, fx når det er 21 squats, så tager jeg først 21 almindelige og derfter 21 sumosquets. Det samme med mavebøjningerne, først fx. 21 almindelige, og så 21 for de nedre muskler. På denne måde får jeg trænet flere muskler, og dobbelt antal gange. Smart ikke? Tre gange om ugen i 6 uger, og før jeg ved af det, har jeg sixpack og baller af stål. (Under alt det der fedt)



Bare vent!


søndag den 28. oktober 2012

Netetikette?

Nu Instagram... Jeg følger 3 - og har 2 følgere... men jeg vil gerne følge flere, for det er jo morsomt! Men samtidigt føler jeg, at jeg nærmest invaderer andres Instagram, hvis man bare sådan bliver følger, også selvom det er nogle man kender...

Jeg er ike superaktiv på Instagram, men jeg elsker de små billeder. 

Men hvordan fungerer det? Kan man bare smide sig på andres instagram? Både folk man kender og folk man ikke kender?

Skriv gerne dit Instagram-navn under, hvis jeg må invadere din Instagram.

Du er selvfølgelig også velkommen indenfor hos os, jeg hedder: @camsenn




fredag den 19. oktober 2012

& Tradion app

& Tradition har lavet en app, som for det første viser deres produkter... men så kommer det seje, man kan se produkterne i ens hjem ved hjælp af telefonen! Det er da genialt!

Hmmm... skal lampen i soveværelset skiftes ud?

Eller mangler børnene ikke lige denne på chartollet?

Skal vi have en skammel, eller bliver den mon for høj?

Kunne Ø bruge en lampe over hans skrivebord?

søndag den 18. marts 2012

Inspiration fra en 4-årig + app

.. det kan man da godt få!

Katinka har lavet sådan en flot is på hendes is-program i iPad'en. Jeg er egentlig ikke til sådan et farveorgie, men den her is, den er jeg helt vild med. Farverne er så skønne sammen.


Er den ikke bare flot! 

Jeg har hæklet et iPad-cover i de samme farver. Og bortset fra at jeg talte lidt forkert i starten, fordi jeg ikke gad at rejse mig for at hente iPad'en, og bagefter ikke gad at hive det op igen, så er den desværre blevet lidt løs i det. Så det kan altså ikke betale sig at være doven, en dag lærer jeg det nok.








App'en den er lavet i hedder i øvrigt Ice box Doodle, og det er suverænt den app som er blevet brugt aller mest af begge unger. Man kan lave de sejeste is, man skal røre rundt, og putte i gryden, og når isen er helt færdig, så er det bare om at spise. App'en koster 6. kr. Og nu ser jeg, at man også kan få en kage-doodle... hmmm måske skulle den afprøves?