tirsdag den 9. april 2013

Dansemus og træningsapps

...påsken var ikke ligefrem fremmende for mit vægttab! Foreløbig er der røget ca. et halvt kilo på, og det var jo ligesom ikke meningen. Hurra for en meget lille rygrad.

Jeg lavede jo et mål om, at jeg skulle træne tre gange den uge, and so I did. Den ene gang var "retrodans" oppe på det lokale fitnesscenter. I programmet stod der "selv nybegyndere kan følge med her". Ø. var temmelig overrasket, og fniste måske en anelse.. og jeg skulle nok have taget et hint. For jeg havde lidt glemt at jeg IKKE er den store danser, og faktisk ikke kan huske mere end to trin frem, og da slet ikke, når der ikke har været en del alkohol indblandet foregående.

Afsted kom jeg, og det var så sidste gang jeg var der.

Middelaldrende kvinder med fitnessdanssko, stramme sorte og ikke mindst meget shiny tights, t-shirts med guldglimmer, bling-bling smykker, og alt for meget make-up. Og alle damerne var selvfølgelig på fornavn med instruktøren. På nær mig, som kom i mine lidt for korte joggingbukser, slidte t-shirt og helt almindelig sneakers. Og alle kunne hvert et trin og dansede med sig selv i spejlvæggen, og så var der mig.... hvis bare instruktøren ikke forlod sin plads hele tiden, så havde jeg måske ikke følt mig så ydmyget.

Jeg har også hentet to apps, som jeg lige vil anbefale.

200+ Squats og 200+ Situps



Den ene træner mavemuskler og den anden træner numse og lår. De er til gengæld super enkle at følge, og det bedste er, at jeg kan gøre det herhjemme på min lidt for ubrugte yogamåtte.


Jeg er oppe på 6 træninger nu, og jeg overholder træningerne, fordi det kun tager 15 - 20 minutter. I stedet for at hvile imellem øvelserne, skifter jeg mellem de to apps. Jeg laver også dobbelt, fx når det er 21 squats, så tager jeg først 21 almindelige og derfter 21 sumosquets. Det samme med mavebøjningerne, først fx. 21 almindelige, og så 21 for de nedre muskler. På denne måde får jeg trænet flere muskler, og dobbelt antal gange. Smart ikke? Tre gange om ugen i 6 uger, og før jeg ved af det, har jeg sixpack og baller af stål. (Under alt det der fedt)



Bare vent!


2 kommentarer:

  1. Wiiiiiii-hiiiiiiii (hvordan staver man lige til det?)
    Lyder top fedt med danse-hold. Jeg vil, til den dag jeg dør, tro på jeg HAR rytme i kroppen, jeg tror på det! og lader så de andre grine omkring mig. Men nej, hvor kan jeg bare se mig selv, med det tøj. Top utjekket, meget lille og alene, konstant fem trin efter de andre på holdet - selvom jeg jo har mega meget rytme - og desperat efter at finde et ur, så jeg ved, hvor længe jeg har tilbage i helvedes-forgård ;-)

    Super ide med de app's... Har selv haft dem nogle måneder, men der står stadig "ny" i hjørnet. Har dog sneget mig i løbet tøjet et par gange, og har bestilt et par kettelbells, så jeg kan få trænet lidt herhjemme. Så ja, jeg bliver også super stram og med god kondi under fedtet, når sommeren indtræffer. Og får jeg smidt de sidste 5 kg., - nu hvor der ikke lige ligger en højtid ude i fremtiden - så kan det tilmed være, jeg er stram med lidt mindre fedt.

    Tror på, du når at blive top lækker og med SYNLIG sixpack lige om straks, hvis du fortsætter med dine app's, for de er faktisk ret gode.

    god træning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ellers ikke fordi, at jeg ikke har rytme, kan bare ikke huske de forba.... trin ;)
      Kom du bare igang med de apps der, man kan sagtens gøre det foran fjerneren ;))

      Og tak for tiltroen, men tror sgu ikke de nogensinde bliver synlige, sådan for real, med mindre jeg faster i et par måneder ;)

      God træning til dig også!

      Slet