mandag den 31. januar 2011
Weekendhækling
En lille bold til min snartkommende niece, jeg er vild med grå for tiden.
Jeg er også i gang med en hulens masse svampe til den lille, de skal bruges til en uro, men nu (ja selvfølgelig efter alle bundene er lavet) kommer jeg til at tænke på, om det ikke er lidt kedeligt at ligge og kigge op på en masse hvidt? Baby kan jo ikke så alle de lækre farvede toppe... hmmm... ikke så gennemtænkt.
Og så har jeg fået navnetags. En hulens masse. Det var super svært at vælge, hvordan de tags skulle se ud. For det første... Hvilket navn skal der stå på? Skal der stå navn på? Hvilken skrift, og hvilke farver? Det har taget mig sååå lang tid!! Og nu har jeg så endelig fået dem, og jeg er rigtig glad for resultatet.
Men.. det er da ikke nemt lige at sy sådan et logo på! Jeg er absolut farlig (for andre) med en nål og tråd. Mit første forsøg ses under, og det virker som om at enderne vil trævle på sigt. Og det ses at jeg er totalt amatør hvad logosyning angår. Nogle gode råd?
mandag den 24. januar 2011
Voksen...adr
Nu er hverdagen sat ind. Det er ikke længere en hyggelig adspredelse at være tilbage på arbejde. Det er ramme alvor! For hold nu op... hvor har jeg bare småtravlt hele tiden, blandet godt sammen med dårlig samvittighed. Forberedelse er en by meget langt væk så snart mine to små kommer ind ad døren, hvis de da overhovedet kommer ud af den. Og jeg trænger bare til at komme ud, væk, få noget luft, se nogle andre. Men for 3. weekend i træk har vi (bare) været hjemme. For Marius er syg for 3. gang efter nytår. Det er så synd for ham, og jeg har også lidt ondt af os. Lægen vil at vi skal give ham sådan en maske på, og Marius går fuldstændigt agurk bare han ser den. Og jeg synes sgu det er for voldsomt, at vi står to voksne og tviholder ham, og faktisk ikke klarer at genneføre det uanset, fordi han vrider sig så meget. Er det sådan det skal være?
Pingviner
Min mands nevøs kæreste (altså de er voksne og bor i London ) samler på pingviner, og hun ville rigtig gerne have nogle hæklet nogle af slagsen. Så jeg har forsøgt mig lidt. Jeg er godt tilfreds med den store, men spekulerer lidt på om den burde have fødder?
Den lille er da et total kiks, den laver jeg om, der blev lidt for meget Star wars over den.
mandag den 17. januar 2011
I de allerældste dage - Rim & remser
Se lige hvad jeg har vundet hos Lis! Og jeg vidste det ikke engang, før jeg fik en mail af Tina Norup, en af forfatterne bag " I de allerældste dage". Sådan kan det gå, når man lige er på juleferie uden net i 10 dages tid. Men nu er den landet i tallerkenrækken, og oven i købet signeret af de to forfattere, Tina Norup pg lillian Brøgger. Og det er jeg rigtig glad for.
Der er altså rigtig mange sjove rim i bogen, og min lille Katinka på tre elsker at høre dem. Selv om bogen er omringet af andre gode bøger, så er det faktisk den hun vælger allermest for tiden. Jeg er vildest med rimet over, som fortsætte sådan:
Forældre nu om stunder
tror jorden den går under,
hvis en aften ganske kort
deres pc går i sort.
Uden og ku klikke
dur de voksne ikke.
... føler man sig en anelse truffet?
Der er altså rigtig mange sjove rim i bogen, og min lille Katinka på tre elsker at høre dem. Selv om bogen er omringet af andre gode bøger, så er det faktisk den hun vælger allermest for tiden. Jeg er vildest med rimet over, som fortsætte sådan:
Forældre nu om stunder
tror jorden den går under,
hvis en aften ganske kort
deres pc går i sort.
Uden og ku klikke
dur de voksne ikke.
... føler man sig en anelse truffet?
søndag den 16. januar 2011
TS
Så har jeg endelig fået taget mig sammen til at lægge lidt på Trendsales.
Du er da også velkommen til at tage et kig forbi!
mandag den 10. januar 2011
1 års-træthed
Man kan altså godt blive rigtig træt midt i sådan en fødselsdag. Selv om storesøster har pakket alle ens gaver op, og selv om man lige tog en ordentlig lur midt i det hele, så er det altså lidt hårdt, og skønt med en lille pause.
En enkelt kage tilbage, på mit nye kagefad, som jeg fik i julegave - jeg er superglad for det ;)
fredag den 7. januar 2011
Skolestart
Man kan da ikke være lærer uden en kalender!
Det havde jeg da helt glemt, og skyndte mig ned i boghandleren og købte den første og bedste Mayland. Den var ikke så smart, men NU.... nu elsker jeg min kalender, for jeg elsker simpelthen disse to prints fra Rie Elise Larsen. Havde næsten lyst til at tilfældigt lægge min kalender på bordet i dag på lærerværelset...
God weekend! Vi skal holde brunch for Marius (og hans bedstefar, og hans moster, som alle tre synes de skal have fødselsdag samme dag).
Øv nu synes jeg slet ikke min kalender kommer til sin ret på billederne... godt jeg har liveversionen her.
mandag den 3. januar 2011
Et forsigtigt hallo...
Hverdagen startede for alvor i dag, og min barsel er SLUT - prut - finale.
Det havde været så skønt at komme tilbage på arbejde, hvis det ikke havde været for en feberramt og klynkende Marius, og hvis vækkeuret havde ringet (ja ja - troede kun det galdt iPhone) og hvis det var muligt at vække Katinka. I stedet var jeg tæt på at kaste op af stress og afsavn, da jeg endelig nåede frem
- hvor er det bare ufedt at efterlade sådan en lille stakkel!
Lille billede af Marius, med hans nye mp3-afspiller
- Posted using BlogPress from my iPad (yes, jeg fik den i julegave, og det er så sidste gang jeg benytter underskrift)
Det havde været så skønt at komme tilbage på arbejde, hvis det ikke havde været for en feberramt og klynkende Marius, og hvis vækkeuret havde ringet (ja ja - troede kun det galdt iPhone) og hvis det var muligt at vække Katinka. I stedet var jeg tæt på at kaste op af stress og afsavn, da jeg endelig nåede frem
- hvor er det bare ufedt at efterlade sådan en lille stakkel!
Lille billede af Marius, med hans nye mp3-afspiller
- Posted using BlogPress from my iPad (yes, jeg fik den i julegave, og det er så sidste gang jeg benytter underskrift)
Abonner på:
Opslag (Atom)