Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

søndag den 15. december 2013

Frokost og himmelsk opskrift

Dagens frokost i dag til ungerne. Masser af lækkerier!




Så bliver det næsten ikke bedre, sådan en lidt kedelig 3. søndag i advent, krydret med lidt tømmermænd, trætte unger (og mor), lidt regn, lidt sol, lidt lidt i køleskabet... men masser af hygge!

Kaviaren er importeret fra Norge, og fast inventar i køleskabet). Resten er købt i Netto. Specielt vil jeg anbefale den mørke pålægschokolade fra Løgismose, omg den er altså bare god, ekstra tyk og fyldig i smagen, mums!

Og som ekstra jule-bonusinfo vil jeg vriste denne opskrift ud af ærmet:

Ingredienser: 
En skive mørk pålægschokolade, delt i to på langs
1/2 skive ren rå marcipan

Fremgangsmåde:
Læg den ene halvdel pålægsschokolade oven på marcipanen og den anden halvdel under

Voila - klar til at spise!

Se flere juleopskrifter fra Løgismose her .


Indlægget er lavet i samarbejde med Løgismose

fredag den 8. oktober 2010

Mer hækling

Hvor er det skønt at se alle de mange hækleting, der bliver kreeret. Jeg er blevet helt besat af hækling, og efter to egne "projekter", vil jeg forsøge mig på nogle opskrifter. Og der er mange at vælge i mellem bare her i blogland.

Tusenfryd har flere rigtig skønne hækleting med opskrifter til! Jeg kunne tænke mig at gå i gang med de små kære hæklede svampe, og måske lave en uro af dem til min kommende niece.




Jeg er også meget begejstret for Kaptein Biffs ting. Hun masseproducerer jo nærmest den ene hækleting efter den anden, jeg fatter ikke hvordan hun kan nå alt det. Aberanglen er vild kær, på et tidspunkt kunne jeg tænke mig at lave endnu en af dem, denne gang lidt mere som Kaptein Biffs abe nedenunder;).



En elefant hækler også meget, og sådan en lille patchwork-ala-hæklingbold kunne også være sjov at lave til min venindes barn.




Hvad skal jeg gå i gang med? Har du set andre gode hækleopskrifter?

Alle billeder er fra de tre bloggere, Jeg synes det er så skønt, at de vil tage jer tiden til at lave DIYér. Tusinde tak!

fredag den 17. september 2010

Lugtefri lækker laks


Min absolut yndlingsret er laks i ovnen med rodfrugter og kartoffelmos.

Det er utrolig nemt! Bare laks i folie (portionsvis), en lækker marinade ovenpå, rodfrugterne i små tern lægges ved siden af, og pak det hele samme, ind i ovnen 20 minutters tid ved 200 grader. TADA - den lækreste og ikke mindst lugtefrie laks er klar. Alle herhjemme elsker det, (også manden - selvom han altid lige skal brokke sig en smule inden vi spiser fisk). Katinka kan sagtens spise sådan en hel filet.