mandag den 28. maj 2012

Tapet final

Så er tapetet til skabsvæggen i børnenes værelse bestilt. Og valget blev på et helt andet tapet, end dem jeg egentlig havde i tankerne. Jeg tog Katinka med på råd, og sammen valgte vi dette hvid- og gulstribet fra Tapet Cafe. Katinka er ret vild med tapetet, og jeg glæder mig helt vildt til at se det på!

Jeg tror den søde lyshårede pige havde lidt at sige i Katinkas valg ;)

I øjeblikket har vi helt mørkt tapet med guldblomster-noget på i soveværelset (som altså skal blive ungernes) og jeg tror det bliver en kæmpe mærkbar ændring!


søndag den 27. maj 2012

Lidt til salg

Står du mon lige og mangler en lækker seng fra Sebra, som der sjældent er sovet i?

Der medfølger tremmer... 
Og en madras - købt til sengen

 Eller måske et karlekammerskab?


Det er da meget pænt ;) Mangler dog noget låsehalløj eller et håndtag i døren.



Skabet er tapetseret inden i

Vi skal desværre af med mine yndlingsting på Katinkas værelse, da ungerne snart skal have køjeseng og et fælles skab. en af bagdelene med at bo småt. Begge dele er til salg på dba.dk

torsdag den 24. maj 2012

Ungernes nye favorit legetøj...

Er denne knap så pæne dukketing fra Moshi Monsters.




Snak om kærlighed ved første blik! Den har allerede kostet adskillige tårer hos ungerne, fordi de skændes om, hvem der havde den først. I går holdt de fast i hver ende af det pinke monster og skreg og tudede, alt i mens Moshi-Monsteret med sin meget lyse stemme snakkede sit helt uforståelige sprog. Jeg kunne altså ikke lade være med at grine.


Her er jeg så - meget pink - og se hvad jeg har mellem benene en lille ugleven. 


Når du trykker monsteret på maven, så snakker den med meget lys stemme på måske Moshikansk?
Vi kan i hvert fald ikke gætte, hvilket sprog det er.
Kysses kan den også.. (med lidt hjælp fa mor)




Armbånd kan man også få, de er dog ret store i det, men til gengæld kan du få masser af forskellige charms til.
Den lille pingvin er da meget sød - ik?

Man kan også samle kort med Moshi Monsters.
Katinka er her lige kommet hjem fra børnehaven, svedig og træt, og stener totalt fjernsyn og tør ikke lægge kortene fra sig, i angst for at Marius tager dem. Så sådan kan man side længe...

Moshi Monsters har også en rigtig fin hjemmeside, hvor man kan spille, købe deres ting og meget andet. Du kan også købe en app som koster 6 kr, og denne ser også meget underholdende ud.


tirsdag den 22. maj 2012

Hæklede tæpper

Jeg er i gang med to hæklede tæpper, det ene er dette, det bliver dog aldrig et jeg skal putte mig i i sofaen, men nærmere dukkerne i Katinkas dukkeseng, som kan få det over sig.

Hvidt og lyse blåt bliver det, og så med en enkelt gul stribe. 

Jeg er ret vild med zig zag, og jeg synes dette mønster er ret enkelt at gå til. Men jeg ville egentlig gerne have det endnu mere zig zag, men det må blive næste gang. Dukkerne vil sikkert ikke lægge mærke til noget uanset ;)

Se blandt andet denne opskrift (dog på engelsk), som hjælper igennem med masser af billeder.

Se mere zig zag ting lige her på min Pinterest.


onsdag den 16. maj 2012

Ja undskyld...

... er jeg den eneste, der burde have bagt et par af disse?

Kan ikke huske hvor billedet er fra...

mandag den 14. maj 2012

Forår

.. .det er sgu lidt koldt, men derfor kan man jo godt nyde alle de smukke farver, som foråret byder på.

Marius' version af at smile på kommando.. læg mærke til dimserne i hånden... der er ALTID  dimser i de hænder!

Nok ikke årets pressefoto...men taget prustende, cyklende op ad bakke med iphone - smukt ser det ud...men lugten er altså ikke favoritduften



fredag den 11. maj 2012

Min yndlingsby...

...er uden tvivl Barcelona.

Jeg kunne godt bruge uger på bare at tøffe rundt i byen - og det var lige hvad jeg gjorde...bortset fra det ikke var i et par uger, men et par døgn.

Barcelona byder blandt andet på; Palmer, go røv, morgenløb foran Segrada Familia, fuldmåne, is, øl, fodbold og lækre kager

Og altså... et par døgn uden børn! Er jeg streng hvis jeg siger det var skøøøønt?


onsdag den 2. maj 2012

Brændt barn....

Tatoveringen (David villa 7) røg af i badekarret, og en eller anden blev afsløret i, ikke at give mit barn solcreme på...




Stakkel altså...