En af hver

På min mors side af familien er man søstre. Min søster og jeg, min mor og moster, min bedste og hendes søster, min oldebedste og hendes søster...
Og vi er søstre på den gode måde. Vi er søstre som også er veninder, som elsker at holde ferier sammen, som snakker sammen dagligt, som ses flere gange ugentligt, som støtter, hjælper, elsker hinanden. Sådan en søster bør alle have! også min datter.

Og så var man til scanning for 20 ugers tid siden.

- "Det er en dreng"...
- "Hvad!" Jeg var lamslået, jeg troede virkelig ikke på scanningsdamen. Da hun var ved at være færdig, spurgte jeg meget skeptisk: "Er du sikker på at det er en dreng?" Hvorefter hun viste mig en meget tydelig diller.

Jeg holdt fast i tanken lige til det sidste, og havde egentlig forventet at den lille diller, på forunderlig vis var blevet lavet om til en en masse pigefolder. Og det første jeg spurgte om da barnet kom ud af mig var- "Er det stadig en dreng?"

Og op på maven kom han, og så... var det så ligegyldigt, hvad det var for en. For det var min. Min lille klump baby, som skulle være akkurat sådan, som han var. Man kan vel også være søskende på den gode måde?

Overspringshandlinger

Ventetiden på Lillemand er rimelig lang efterhånden. Jeg har haft en meget lang to-do-liste, hvor det meste og det sjoveste er krydset af. De sidste 3 uger har følgende stået tilbage på listen, og ligger en sort sort samvittighed over mig:

Pakke taske til fødsel
Oprydning i skab i entre
Oprydning i skabe på badet
Oprydning i køkkenskabe
Oprydning i slagbænke
Stryge sengetøj - hmm... det får jeg aldrig gjort

I dag har jeg været super aktiv hele dagen... med overspringshandlinger:

Vasket fire vaske med tøj, malet, flyttet og ophængt opslagstavle til halskæder (skulle være gjort for 3 år siden) og tapetseret alle Katinkas kasser i hendes reol, som var ret så kedelige.

Jeg håber jeg er lidt mere effektiv i næste uge, og faktisk får fjernet bare en fra ting fra den kedelige to-to-liste.

"Nyt barn-bekymringer"

Inden jeg skulle have mit første barn, var min største bekymring "mor-rollen". Vil jeg kunne skifte en ble? Hvor tit skal jeg skifte bleen? Hvordan ved jeg om barnet er sulten? Hvornår har det nok tøj på? Kan jeg overhovedet give det tøj på?

Nu er er så mange andre bekymringer der ligger og ulmer:

1. Hvordan får jeg tid til Katinka? (Da Katinka blev født kunne jeg dårligt nå at ae katten i et år)
2. Hvad skal barnet hedde? Det piner mig at jeg endnu ikke aner, hvad min lille dreng skal hedde - har termin om en uge!
3. Hvad hvis vandet går? Krydser fingre for det ikke sker her hjemme. Kunne virkelig ikke tænke mig en sjaskvåd seng, når jeg kommer hjem fra hospitalet.
4. Amningen - åh gud, det var jo ti gange værre end at føde. (Eller måske ikke, men hold da k... hvor gjorde det ondt)
5. Bare han er sund og rask!