1. Hvordan får jeg tid til Katinka?
Det er faktisk slet ikke så svært! Lillemand (har stadig ikke noget navn) sover og sover og sover, så når Katinka kommer hjem fra vuggestue, så har vi lige 3 timers hygge og leg sammen, inden jeg står for næste lækre måltid til den lillebitte.
2. Hvad skal barnet hedde? Det piner mig at jeg endnu ikke aner, hvad min lille dreng skal hedde - har termin om en uge!
Og det piner mig stadig!!
Jeg forsøger at kalde ham alle mulige navne: "Nårhh, lille Karl", "skal du have lidt at spise Sylvester", "Er du vågen August?" - men uanset så lyder det bare forkert. Kan han ikke bare hedde skat?
3. Hvad hvis vandet går? Krydser fingre for det ikke sker her hjemme. Kunne virkelig ikke tænke mig en sjaskvåd seng, når jeg kommer hjem fra hospitalet.
Jeg lå godt nok og læste i sengen, da vandet gik. Men jeg havde jo forestillet mig en syndflod, i stedet var det et lille stille sivende udslip, som varede en 45 minutters tid. Lidt kedeligt at sidde på do så længe... men med en god bog så...
4. Amningen - åh gud, det var jo ti gange værre end at føde. (Eller måske ikke, men hold da k... hvor gjorde det ondt)
Jeg burde skamme mig at sammenligne amning med fødsel.
For hold da op, hvor er det en nydelse at amme, når det ikke gør ondt! Jeg må være hærdet, eller også er Lillemand totalt god til at amme. Han spiser og spiser og spiser (når han ikke sover), og jeg har ikke så meget som en lille rift engang.
5. Bare han er sund og rask!
Tjek!
