søndag den 10. marts 2013

Kur-ish: Bananbrød/kage

Den anden dag havde vi  nogle brune bananer i overskud, og jeg var lige ved at smide de ud, meeeen... Jeg googlede lidt hist og pist og fandt en ret fantastisk blog, som hedder Paleolivet. Her finder du mange fine opskrifter - også til børn og andre kræsne (mig foreksempel).

En opskrift jeg er vild med er Bananbrød. Jeg ændrede dog lidt på opskriften:

I en stor skål røres følgende sammen:

2 bananer
2 tsk honning
4 tsk olie
2 æg
2 æggeblommer
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniliesukker (sukkeret kan udelades, hvis man lige har en stang i stedet for)
3 tsk kanel
2 dl blendede mandler
2 dl blendede kokosmel

I en anden skål pisker du 2 æggehvider stive.

Vend æggehviderne op i den første skål, og hæld dejen i en smurt form.
Jeg brugte en hjerteform, som vil svare til en rund form på 20 cm.

Og så i ovnen på ca. 170 grader varmluft - 30-45 minutter. Hold øje med kagen undervejs, alle ovne er forskellige. Min trængte kun 30 minutter.

Vi var alle vilde med brødet, som vi bare kaldte kage med det samme, da den var meget kage-agtig. Dog ikke så sød. Ungerne elskede den, og spiste meget, og jeg spiste altså min del ;)




2 kommentarer:

  1. Lækkert - det er altid skøn med nye gode opskrifter.
    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er ret lækker og så mætter den ;)

      Slet