Sidste gang gik det ikke så godt, jeg sov simpelthen så tungt, da de endelig sov i deres egen seng, at jeg faktisk ikke vågnede om natten, selv om de skreg og skreg. Nu er jeg jo ikke alenemor, men Ø. kan man altså ikke regne med om natten - sover han så sover han.......
 |
| De fylder meget, sådan to, når de ligger på tværs... |
Men forrige søndag var det tid igen, og Marius sov for første gang i vildt lang tid i køjesengen - godt nok med mig i overkøjen. Men alligevel... det var ret stort. Vi aftalte, at 5 dage i egen seng med mor i overkøjen, ville udløse hans højeste ønske - en Plutobamse fra Disney Store. Og det er gået så flot. Og i fredags var vi i København og købe Plutobamsen.
 |
| Er du vimmer Marius er glad for sin Pluto! |
Om aftenen var han fluks inde i dobbeltsengen igen - for nu havde han jo fået Pluto!
Jeg fik overtalt begge unger denne gang til at sove i køjesengen, og fik lavet nye aftaler. 7 nætter i egen seng denne gang, udløser næste ønske fra Disney Store. Så om natten sov jeg på gulvet i børneværelset, fordi jeg ikke gad at hente madrassen i kælderen, og har stadig ondt i hele kroppen. Ungerne sov til gengæld hele natten i egne senge. De sidste to nætter er gået nogenlunde, de vågner om natten, og så går jeg ind til dem, men intention om at gå tilbage i seng, straks de sover, men jeg har endnu ike nået så langt, fordi jeg selv falder i søvn.
Marius har stort set ALDRIG sovet i sin egen seng. Da han var baby var det selvfølgelig mit valg, at han sov sammen med mig, fordi han ammede - meget - gennem natten. Og det fungerer bare ikke for mig, at skulle stå op flere gange om natten. Han ammede så om natten i 1 1/2 år... Så var det, at han ofte blev syg og hostede, og havde vejrtrækningsproblemer, så er det også ret dejligt at være ganske tæt på, for at kunne have et øre på det. Og så var det, at han havde en vane med at smide armen til siden for liiige at mærke om jeg lå ved siden af, og gud nåde trøste, hvis jeg IKKE var der.
Og så elsker jeg bare at sove sammen med ungerne. At høre deres vejrtrækninger, mærke deres små fede og bløde fingre og fødder, det er bare det bedste - men måske ikke for de voksnes forhold i længden.
Åh, det er en svær en, det der med at få ungerne ud af dobbeltsengen. I vores tilfælde er det godt nok kun den ene, vi kæmper med - Varanen gider overhovedet ikke sove sammen med os og mosler som en sindssyg, hvis man prøver at putte ham derinde, hvis han er urolig om natten. Øglen, derimod, elsker at ligge i smørhullet. Som spæd som hun sammen med os, så var der en lang periode, hvor hun sov i egen seng, og så kom Varanen og vi flyttede to gange, så det gik lidt op i hat og briller.
SvarSletNu er vi netop ved at få hende ud af dobbeltsengen igen, efter hun har sovet inde hos os i to måneder (!), fordi hendes eget værelse var iskoldt. Nu er der kommet nye vinduer, så det er ikke længere en undskyldning. "Præmien" for at komme ind på sit eget værelse igen, var en prinsessehimmel til sengen (som også er lavet lidt om, så den ser ny ud), og det er faktisk gået over al forventning. Af og til kommer hun listende midt om natten, men hun falder i søvn hos sig selv nu, og det er stoooore fremskridt. Det handler meget om vane, tror jeg, og mon ikke det samme gør sig gældende hos dine unger? Jeg krydser i hvert fald fingre for projektet og synes, det lyder vildt hyggeligt med en tur ind efter Disney-ting som belønning! :-)
Hvor er det godt! Himmelseng gad jeg også godt at have ;)
SletSelvfølgelig er det vane, men for de små ligeså meget tryghed. Havde vi også bare kun en som insisterede, så ville det helt sikkert være ok. Men orker bare ikke to unger i sengen + en far. Måske skulle jeg bare smide ham Ø i køjesengen, hvis det kommer til at gå i hårknude igen?
Eller du og Ø kunne indtage køjesengen, og ungerne kunne overtage dobbeltsengen? ;-)
SletDet har jeg faktisk tænkt på... men i forrige uge ødelagde vi et brædt i den nederste, så nu ligger man af h... til ;)
Slet