Åh gud altså.
Marius driver os alle - og selvfølgelig mest mig - til vanvid i øjeblikket. Hans trodsighed, drillerier og modvilje har nået nye højder. Det er lige før jeg mistænker ham for at være bare en lille smule skør. Det ene øjeblik er han verdens sødeste og dejligste dreng, det næste øjeblik skriger han så højt at de kan høre det helt oppe i Norge, og river og slår.
Sidst det gik helt galt var, da jeg hentede ham i børnehaven, og jeg altså ikke kunne love, at jeg havde en ægte guldsten som ventede derhjemme. A M O K !
Og hvor er det bare irriterende at jeg falder i, stort set hver gang. Jeg hader de her perioder - men forstår jo også at de er nødvendige for hans udvikling.
 |
| Så blid som et rosenblad kan dale... |
 |
| Selv blusen er våd af tårer - ikke snak om, at jeg må trøste, ikke før der er skreget gevaldigt igennem.. det tager cirka 15-20 minutters tid |
Ah ja - sådan en dreng har jeg også herhjemme. Lidt yngre, dog, men I guder for et temperament. Og det er jo helt og aldeles umuligt at forudsige, hvad der afstedkommer næste rant. Jeg krydser fingre for, at både jeres og vores udviklingsspring snart er overstået :-)
SvarSlet(PS: Også for dårligt, at du ikke kan love en guldsten, altså ;-))
Jamen så har du meget i vente Øglemor ;)
SvarSletOg hvad sker der for det? Vi er jo totalt gode mødre!
Skal vi danne en klub? Argh hvor jeg kender det - her prøver man at være den søde mor og hente bare lidt tidligere end sædvanligt i børnehaven og så bliver ungen (3-årige Carla) så rasende at jeg må tage hende på skulderen og bære hende ud der fra! Jeg måtte nærmest skubbe hende hele vejen hjem fordi hun nægtede at gå...imens hun råbte meget højt gentagende gange - jeg taler ikke til dig længe mor!!!!
SvarSletK.h.
Christina