I forrige indlæg, skrev jeg en smule om forbudet mod drikkedunke i Katinkas klasse. Jeg tror det kræver en lille forklaring:
Af en ukendt årsag, må eleverne i Katinkas klasse ikke have drikkedunk med i skole, fordi de har en kop derhenne, som de skal drikke af. Dette er jeg ikke helt vild med af flere årsager:
1. Hygiejniske årsager: Selv om koppen er personlig, så tvivler jeg på, at den bliver vasket op ordentlig, og i øvrigt er det stadig let at forveksle kopperne. Katinka har aldrig haft så mange sygedage som efter hun begyndte i skole... siger ikke det er koppens skyld...
2. Katinka drikker slet ikke nok i løbet af en dag, og jeg ville bare have det rigtig godt med, at jeg kunne lave aftaler med hende om, at hun SKAL drikke en halv eller hel drikkedunk i løbet af skoledagen. Det kan vi også med en kop i klassen, men... (ja se nr. 1)
3. Det ville være meget enklere, hvis hun blot kunne nøjes med at bøje sig ned, og tage drikkedunken frem
4. I don't get it.... det er som om, at det er en regel, bare for at have en regel... den anden dag da jeg hentede Katinka lige da timen var færdig, hørte jeg, at en elev sagde han var tørstig, efter en lang gå/løbetur i skoven. Så svarede den ene lærer, "bare drik af din kop", men den anden lærer fik hurtigt stoppet dette; "Nej nej, du kan drikke, når du kommer over på Fritidshjemmet"... Men når de kommer på Fritidshjemmet, så har de måske allerede glemt det, og får igen ikke noget at drikke. Det havde sgu da været lettere med en drikkedunk.
Jeg har nu også undersøgt sagen i efterkant, og det viser sig, at begrundelsen er, at nogen unger bruger drikkedunk som sutteflaske...
Jeg har trukket en vinder af det seje LEGO Movie lunch set.Og det blev en anonym med mailen: mkmkristiansen@gmail.com. Tillykke, håber din Magnus bliver glad. Send mig en mail med dit navn og adresse, og jeg vil sende sættet til dig, så snart det er muligt.
Det er da den mærkeligste regel jeg længe har hørt. Nåede ikke at læse tidligere indlæg, men skulle lige tjekke at det ikke var 1 april.... Kan ikke se nogen form for logisk forklaring - af ren nysgerrighed, kan du ikke spørge så vi kan få en grund?
SvarSletGrunden er, at de skal beuge kopperne... ?
SletEr nu meget betænkelig ved at diskutere problematikker uden for det "rum" hvor de hører til, da jeg tænker, at der skal være mulighed for den anden part at kommentere sager, der vedrører dem. Så jeg tænker, at du bør rette henvendelsen derhen, hvor du rent faktisk har mulighed for at ændre noget og spørge til, hvad deres begrundelser er for deres valg, for der må da være en mere fyldestgørende grund, end sådan er det bare... Der må da lægge nogle ordentlige saglige overvejelser bag, som da gerne skulle bidrage til en forståelse af deres beslutning.
SvarSletJeg spurgte i dag, og begrundelsen var, at der er børn som benytter drikkedunken som en slags sutteflaske.
SletEj hvor er det skørt og langt ude at lave regler om børnene må drikke af drikkedunk eller kop. Det er da ikke i orden at alle børnene skal fratages deres drikkedunke fordi der er nogen børn, der har fået en sutteflaske-drikkedunks-behov....
SletJa jeg tror også nogen gange at reglerne er til barefor reglernes skyld. Jeg kan godt forstå, at du helst vil give din datter en drikkedunk med. Er det ikke noget du kan tage op på et forældremøde? Tror de fleste vil være enige med dig, og resten, ja de kan jo bruge kopperne. Så er der også mindre opvask til læreren. Ren win - win 😉♥️
SvarSletDe havde jo en grund, men jeg ved ikke helt, om jeg synes at den er god nok. Men jeg respekterer, at det er lærerne som bestemmer.
Sleter forundret!
SvarSletI min søns klasse havde børnene drikkedunke med i starten af 0. klasse, men det kom til at forstyrre for meget, fordi ungerne syntes det var noget så interessant at finde drikkedunken frem fra tasken mange gange i løbet af en time og så spildte de lige lidt eller også skulle de over og fylde den op ved vasken. Derfor blev det besluttet at der er engangsbæger henne ved vasken, og det med at drikke hører til i frikvarteret - det har heldigvis fungeret fint....vi har også et barn der slet ikke drikker nok, men det forsøger vi så at råde bod på, når han er hjemme. Men jeg synes da godt man kan bede om en bedre begrundelse end den du har fået.
SvarSletK.h.
Christina
Ja det kan jeg godt se er hamrende irriterende. Men en rigtig god ide med engangskrus
SletI min datters klasse der skal de helst have drikkedunk med, for ellers skal de ned i den anden ende af skolen og hente vand i vand"maskinen" - der er kommet forbud mod at bruge vandhanevandet som drikkevand!! (vistnok fordi der ikke er cirkulation nok i rørene, så det kan være knap så rent :-( )
SvarSletDer er læreren glad for når de har drikkedunk med, men sætter nogle regler op for hvornår de må drikke af den...