mandag den 24. januar 2011

Voksen...adr

 


Nu er hverdagen sat ind. Det er ikke længere en hyggelig adspredelse at være tilbage på arbejde. Det er ramme alvor! For hold nu op... hvor har jeg bare småtravlt hele tiden, blandet godt sammen med dårlig samvittighed. Forberedelse er en by meget langt væk så snart mine to små kommer ind ad døren, hvis de da overhovedet kommer ud af den. Og jeg trænger bare til at komme ud, væk, få noget luft, se nogle andre. Men for 3. weekend i træk har vi (bare) været hjemme. For Marius er syg for 3. gang efter nytår. Det er så synd for ham, og jeg har også lidt ondt af os. Lægen vil at vi skal give ham sådan en maske på, og Marius går fuldstændigt agurk bare han ser den. Og jeg synes sgu det er for voldsomt, at vi står to voksne og tviholder ham, og faktisk ikke klarer at genneføre det uanset, fordi han vrider sig så meget. Er det sådan det skal være?
Posted by Picasa

4 kommentarer:

  1. Kender det. Har været igennem det. Måske kan du tage selve medicinen af og lægge langt væk og give ham "pusteren" (plast-tingen, masken eller hvad I kalder den) og lade ham lege med/kigge på/undersøge. Måske kan den bare ligge fremme på sofaen og så kan han nærme sig den i sit eget tempo - altså UDEN beholderen m. medicin.
    Måske kan I også prøve at give bamsen masken på og lade ham give bamsen masken på.
    Måske har I allerede prøvet det, og så er min kommentar overflødig, men jeg måtte prøve at skrive den, da jeg som nævnt selv har været gennem det.
    (Vi måtte være ret bestemte og efter forbavsende kort tid affandt de sig med det)
    Rigtig god bedring med ham!
    Helle.

    SvarSlet
  2. Har også været turen igennem. Bastian hadede den maske i starten - eller faktisk det første år. :-o Men nu tager han den næsten hver gang uden vrøvl. Han har også fået lov til at "lege" med den og Rubensdukken Emil har fået masken RIGTIG mange gange... Men pludselig kom det og jeg kom til at mærke en dag, at jeg faktisk ikke behøvede at sidde med benet viklet om ham og en hånd om panden og en under hagen. Hadede det selv i starten, da jeg følte man lavede overgreb på sønnike fast minimun 2 gange dagligt. :-(

    Så kan kun sige, det kommer sikkert en dag - men husker det godt. Sjovt er det slet slet ikke i starten..... men nødvendigt - i hvert fald hos os.

    God bedring med det lille pus.

    Kh Hannnen

    SvarSlet
  3. Vi er også afhængige af masken i perioder herhjemme. Jeg følte det også som overgreb i starten og kunne faktisk ikke gennemføre det. Men hos dagplejemor var der ingen problemer, så det var en god måde at få den kørt ind på. Nu er der ingen problem og hun ber endda selv om masken, når hun hoster. Vi tæller altid til ti mens hun får masken og jeg tror måske at det fik hende til at forstå, at det bare lige var noget som skulle overståes. Jeg har også hørt om vuggestuer, hvor de synger en sang imens.
    Held og lykke med det og rigtig god bedring.

    SvarSlet
  4. Tak for at I ville dele jeres erfaringer. Puh... jeg har ondt af jer, men heldigvis har I jo stadig friske unger, og I er også kommet igennem uden men.
    Så der er vel ikke andet at gøre end... på med masken... ;(

    SvarSlet