tirsdag den 1. oktober 2013

Ny baby Norma

Sidste onsdag kom lille baby Norma til verden - en måned for tidligt. Jeg havde hele tiden i tankerne, at jeg ville hækle noget til hende, så jeg fik pludselig travlt. Men en meters slange blev det da til. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, jeg kom lidt for hurtigt i gang, og fik ikke tænkt farvevalget ordentligt igennem. Øjnene kom også til at sidde lidt for langt fra munden... never mind, den blev vel modtaget. Det hyggelige ved at hækle ting til folk man kender er, at jeg sender dem så mange tanker, mens jeg hækler. 


Nogle dage efter Norma blev født, blev jeg tilbudt en pakke med Änglamarks babyprodukter. Det er ikke lige hvad vi mangler mest herhjemme, men jeg spurgte pænt, om jeg måtte forære produkterne til Normas familie. Jeg ved at de går op i økologi, hvilket jo er Änglamarks varemærke. Pakken bestod af et sødt sæt sengetøj, Masser af forskellig babymad og en hel stribe forskellige plejeprodukter til babyer, alt sammen 100 % økologisk. 

Maden får Norma nok ikke spist foreløbig, men holdbarheden er lang, så hun skal nok nå at få det spist, når hun bliver lidt større. 













Er Norma ikke bare så kær? Jeg har endnu en gang fuldstændig glemt, hvor lille sådan en nyfødt er. Me want! Eller.... måske bare låne en gang i mellem ;)
 (Og skønt tæppe hun er pakket ind i!)



søndag den 29. september 2013

Vind Moomin kakaosæt



KONKURRENCEN ER AFSLUTTTET


Mummitroldene er stadigvæk ret så populære, specielt når det gælder Arabias porcelænsserie.
Og det er der ikke noget at sige til, for tegningerne er simpelthen så søde, og porcelænet så lækkert, at man ikke kan lade være med at elske det - bare en lille smule. Finske Arabia har igen i år lavet en ny serie, denne gang med tegninger fra Eventyret "Mumi og kometen".

Du har nu muligheden for,  at vinde et kakaosæt  fra Arabia indeholdende:

- En kande til kakao
- To kopper
- En skål (til skumfiduserne måske?)

Alt du skal gøre er at skrive en kommentar under, og selvfølgelig være fast læser af bloggen.




Held og lykke - og hav en skøn uge - jeg trækker en heldig vinder på lørdag d. 5. oktober. 


KONKURRENCEN ER AFSLUTTTET



lørdag den 28. september 2013

VInterjakker til skolepigen

I dag finder jeg ud af, om Katinka kan passe vinterjakken fra sidste år. Ellers er det jo dejligt at være på forkant, og vi har kigget på jakker til piger her til morgen. Der er meget at vælge i mellem, men jeg må indrømme, at jeg bliver alligevel lidt nærig, når man tænker på, at jakken kun skal holde en sæson - og højst sandsynligt - kun til et barn.
Lækker skijakke fra Verre de Terre 1495,- Er dog i tvivl om det er en god ide´med bælte til Katinka. 



Jakke fra Molo nedsat til 800,- Dette er klart Katinkas favorit, mistænker at det mest er på grund af bjørnepoten på ærmet. Men jeg synes ikke den ser særlig varm ud. Har du måske nogle erfaringer med jakken?

Parka fra Milk Copenhagen til 599,-  Synes nu også at denne er ret fin, og så er den heller ikke så dyr. 

Lækkerhed på denne jakke fra Tommy Hilfiger til 1299,- Ser varm ud, men måske en anden farve?
En let og lækker sag fra Canada Goose - kender ikke prisen, men mon ikke det er 2000 kr. + 
Ahmen aktså, ikke et øje er tørt. Hvis jeg vandt i lotto? Nej tror aldrig, at jeg vil lade mit barn rende rundt i en jakke til 20.000,- Selvfølgelig fra Burberry
En lille efterårsjakke, som er SÅ fed, men måske ikke særlig anvendelig for en 5-6 årig? Fra Mango til 799,-

Denne efterårsjakke er perfekt for Katinka, bortset fra den altså er meget sort. Og så til 299,- fra Zara.

Har du andre jakker til skolepiger, som du kan anbefale til denne vinter? SKriv gerne en kommentar, og gerne med et link. GOd weekend ;)

tirsdag den 24. september 2013

Mere Moomin

Jeg har fået en dåse. Dem har jeg mange af i forvejen, men ingen så fin som denne. En Moomin dåse i keramik med de fineste motiver på. Lige nu bliver den brugt til kammerjunker og om et par måneder skal den fyldes med pebernødder.








LIge nu kan man købe dåsen fra Arabia med 10% rabat her



Indlægget er sponsoreret

Travlt

Dette skoleår har nok været den travleste opstart jeg har oplevet hidtil. Vi har startet idrætslinjen op, været på lejrskole, været på seminarweekend med arbejdet, holdt 3 forældremøder, jeg har 4 matematikklasser i udskolingen, er klasselærer for 2 af klasserne, og så står jeg også lige for skolens (500) ipads. Mine dage går med undervisning, møder, forberedelse og så rette, rette, rette, rette og rette.

I sidste uge kunne hjernen vist ikke helt følge med længere;

Jeg går og ordner Ipads, og da der er gået cirka 25 minutter, kan jeg mærke at der er noget, som ikke helt stemmer. Hmmm.... burde jeg egentlig ikke undervise nu? Går ned i 9. klasse, og ganske rigtigt sidder de og hygger uden lærer!
To dage efter er det en af de morgener, hvor begge unger skaber sig åndsvage, vil ingenting, og da slet ikke ud af døren. Jeg drøner afsted på cykel med Marius bag på. Får heldigvis afleveret rimelig hurtigt, drøner videre på cykel, og når lige akkurat ikke over togsporene, før bommen går ned. Vente, vente, vente... afsted igen, og kører ud til skolen på rekordtid. Kommer lige i det det ringer ind kl. 8.15, pruster forbi to af mine ledere, løber op i klassen... døren er låst! Ingen elever! .... hmm er det ikke i dag jeg først møder klokken ni?

billedet er lånt her