onsdag den 11. juni 2014

Hvordan går det med det der livsstilsændring?

Efter nytår er jeg jo blevet sådan en halv helsefreak. Men også kun en halv. Jeg har læst 7-8 bøger om kost og motion, alt fra "Kernesund familie" og Jane Faerbers LCHF bøger til Anne Bechs samlede værker. Og selv om de er forskelligt pakket ind, så handler de alle i bund og grund om en ting: Spis sundt - hold dig fra sukker og stivelse - spis enkle råvarer, drik massere af vand og dyrk motion.

Simpelt men sandt.

Så er det bare at efterleve det - det kommer (måske) en dag ;)

For mig handler det om, at jeg virkelig ønsker at leve sundest muligt, på den mest behagelige måde, med den sidegevinst at kiloene rasler af. Sidegevinsten har dog ikke indfundet sig.
Som i virkelig ikke. Jeg har dog ikke taget på, og det i sig selv er ret så fint, da jeg holdt op med at ryge for 6 måneder siden.

Laver hellere en omelet end spiser pizza. Men jeg skal altid lige have en lille smagebid
Jeg har prøvet mig lidt frem, og startede ud med LCHF, men det kunne jeg ikke overraskende, slet ikke tåle. Min mave har altid haft det vanskeligt med for meget fedt, og jeg blev endnu mere oppustet end ellers. Jeg har derefter kombineret de forskellige andre livsstilsbøger, og jeg synes, at jeg er ved at finde en ok gylden mellemvej.
Min morgenmad kan sagtens se sådan ud... love it! (Bare super dyrt i længden!)
Jeg selv rører stort set aldrig produkter med mel (med mindre jeg kommer til at spise ungernes slik, is kage, chokolade osv) eller pasta, ris og kartofler. Og jeg synes faktisk det er ret enkelt, at tilberede mad uden ovenstående. Så længe jeg har basisvarerne - masser af kød, grøntsager, skyr og bær. Det tager mig ikke længere tid at skære grøntsager til dagens salat til frokost, end at smøre en madpakke med rugbrødsmadder. Til gengæld er det bare så meget lækrere (og dyrere).

Det er værre med snacksene, jeg tror ved faktisk det er dem, der gør, at jeg ikke taber mig. Jeg spiser konstant, når jeg er hjemme. Og allerhelst nødder og mørk chokolade. Hvis det går rigtigt vildt for sig, så er det børnenes slik eller is som ryger indenbords.

Sådan burde mine snacks se ud hver dag... tit bliver det dog 4 gange så meget. Alle dem som siger, at de kan nøjes med et stykke mørk 85% chokolade, og så har de fået nok.... den kan jeg slå til hver en tid. Stik mig en plade, og den er væk!

Træningen går også ok. Jeg har et lorteknæ, som gør mange ting umulige; løb, hop og de fleste sportsgrene. Men jeg træner styrke og lidt cardio flere gange om ugen, og det er meget bedre, end at sidde i en sofa ik?

Hvorfor sker dette altid med mit hår når jeg træner??? Ungernes værelse blev denne dag brugt som motionsrum, da de alligevel sjældent opholder sig derinde
Bonusting: Jeg føler mig sundere, er sjældnere mega-oppustet og min hud ser friskere ud, specielt de perioder jeg husker at drikke 2 liter vand dagligt. Jeg får ikke længere dårlig mave, gad vide om det er kosten eller Husk, som hjælper? Jeg har færre og færre tilfælde af dårlig ryg.

Ekstra-Bonusting: Min kære Ø. har tabt 14-15 kilo, efter vi indførte vores nye livsstil i januar. Han løber og styrketræner rigtig meget, og hold nu op, hvor er han blevet lækker <3 p="">
Nedture: Det er dyrt at leve så øko-rigtigt, og man skal planlægge lidt ekstra, da der altid skal være nok til morgenmad/frokost.








6 kommentarer:

  1. Fedt indlæg, sådan lidt "bagsiden af medaljen"-agtig :)
    For ja hvorfor skriver folk aldrig at det er så dyrt at leve sundt og er det ikke underligt når vi bor i et land hvor vi skuler til de overvægtige???!
    Fedt at I er kommet så godt i gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Simpelthen også for galt, at meget slik er så super billigt... Cola billigere end danskvand, osv... Hvis det var dyrere ville jeg (mæske) ikke blive så fristet

      Slet
  2. Jeg synes stadig det er flot! :-)
    Og det er da total win-win at få en lækker mand i forbindelse med livsstilændringen...
    Jeg tænkte straks på om cykling var noget for dig/det dårlige knæ, da det siges ikke at belaste kroppen så meget som fx løb.

    Thumps up, du stærke kvinde :)

    // Rikke //
    Mit element

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke. Du er sltid så sød til at svare.... Og ja han er sgu ,get lækker nu... Dog ikke helt vNt til at røre ved sådan en læx krop!

      Slet
  3. Synes dæleme, I er seje. Det kræver temmelig meget at omlægge kost og livsstil, så det, at du har formået at undgå at tage på til trods for rygestop, og at din mand har tabt sig så meget, er vildt flot!

    Jeg prøver også selv at hoppe fra (for mange) mel-produkter, da jeg bliver mindre oppustet af den livsstil. Striks LCHF er ikke noget for mig, men jeg har også fundet en gylden middelvej, som virker for mig - når jeg holder mig til den. Men du har ret - det er virkelig dyrt at leve sådan. Og kræver en del mere planlægning...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ;). Du har ret - i det hele. Og ved du hvad? jeg ELSKER chokolade og mine små synde... Hver gang jeg begynder at tabe mig, så spiser jeg fluks mere choko/nødder, det er som om min krop ikke vil være mindre ;)

      Slet