mandag den 27. januar 2014

Sunde snacks

I vores nye livsstil uden mel og sukker er der plads til lækkerier. Gerne dagligt ;)
Når vi er småsultne eller bare er "sulten for sjov",  så er det vigtigt for os, at vi har nogen sunde færdiglavede snacks i huset, så der ikke kommer unødvendige fristelser i indkøbskurven.

Foreløbig har vi 3 absolut favorit snacks, og ingredienserne, dem kan man købe i det lokale supermarked.

1. Salte mandler

Det fåes ikke bedre! Jeg har prøvet mange forskellige opskrifter på saltmandler, og denne opskrift som jeg har fået fra en kollega, er simpelthen den allerbedste. Prøv dem hvis du er til sprøde og lidt ekstra salte mandler.





Opskrift på salte mandler  

Du skal bruge 

1/2 liter vand
100 gr. groft salt
1 pose mandler (Änglamark) 150 gr

  • Kog vandet sammen med saltet, indtil saltet er opløst. 
  • Hæld mandlerne i det varme vand, og stil dem køligt i ca 20 minutter
  • I ovnen på ca. 130 grader varmluft i 20 minutter. Pas på at mandlerne ikke bliver brændt. 
  • hæld mandlerne i en beholder, når de er afkølet. 

Tip: spis dem hurtigere end din bedre halvdel!

 2. Hjemmelavede knækbrød


Hjemmelavede knækbrød tager kun 5 minutter at bakse sammen, til gengæld skal man være tålmodig, da man skal vente et par timer mens dejen trækker og er i ovnen. Men det er ventetiden værd, for knækbrødene kan spises alene som en lille snack, med et godt lag hjemmerørt mayonnaise og pålæg, eller knuses og kommes oven på skyr eller græsk yoghurt.

Opskriften er fundet hos Madbanditten, hvor der er virkelig mange fristelser at finde.



Her er knækbrødet tilbehør til en lille tapas vi havde i weekenden.
Skaldyrssalat, parmaskinke, rød peber og avocado og selvfølgelig masser af aioli. 

3. Chokoknas med nødder og dadler

Chokoknas er ikke en 100% sukkerfri snack på grund af den mørke chokolade. 
Så vi spiser ikke løs af lækkerierne dagligt, men det er skønt med et lille stykke i ny og næ.
 Denne chokoknas er selvkombineret ud fra de ingredienser, som jeg aller bedst kan lide. 




Opskrift på chokoknas

Du skal bruge

100 gram mørk chokolade 85 % (Änglamark)
1 tsk. kokosolie uden smag (kan udelades) 
Korn fra 1/2 vaniliestang
25 mandler
10 valnødder
10 hasselnødder
5 dadler (kan udelades)
  • Smelt chokoladen over vandbad, tilfør både vanilien og kokosoilien. 
  • Hak nødder og dadler rimelig småt (jeg bruger en håndblender), men ikke til mel. 
  • Bland chokoladen med nødderne, put blandingen i forme, enten silicone eller flad form beklædt med bagepapir,  og sæt det til afkøling i fryseren. 
  • Hold øje med chokoknasen, og put i lufttæt beholder, når chokoladen er stiv nok. 
De smager himmelsk!


Indlægget er skrevet i samarbejde med Änglamark

4 kommentarer:

  1. Mmmmm. Lækkert! Og hvor ER det nogle søde chokoladeforme - dem ville reptilerne elske ;-) Hvor er de mon fra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt for lækkert! Formen er fra Netto - købt i november engang! Og selvfølgelig købt til en dino-fan ;)

      Slet
  2. Kæft hvor ser det dårlig samtighedsskabende for os andre sundt ud! ;D
    Har i prøvet lakridsmandler? Ca samme fremgangsmåde, som saltmandlerne, men meget mindre salt, og så drysse med lakridspulver når de kommer i ovnen. Det er bare GODT!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhmmm lyder lækkert, det må jeg præve i weekenden. Tak for tip ;)

      Slet