Første gang jeg så juleophængene med Mumitroldene fra finske Arabia, var jeg solgt.
De er så enkle og fine med det hvide porcelæn, og samtidigt så søde med de genkendelige figurer fra Mumitroldene. Hvis jeg en dag får fingre i dem, så vil jeg enten hænge dem op i vinduet, på et par flotte grene eller på juletræet. Juleophængene er ikke så lette at få fat i online, og de bliver kun solgt fra oktober til og med december. Jeg har fundet dem her, med en smule rabat.
Du kan vinde begge sæt med i alt 4 Mumi-ophæng, en gevinst jeg faktisk er grøn af misundelse over!
Vil du have chancen for at vinde, er det bare at skrive en kommentar herunder senest d. 28/11. Konkurrencen er for faste læsere af bloggen.
Held og lykke!
tirsdag den 19. november 2013
tirsdag den 12. november 2013
Julepynt I
Katinka har fødselsdag d. 30. november, og indtil da, er der helt julefrit herhjemme, for jeg synes ikke, at hendes fødselsdag skal gå op i julehygge, men være hendes helt egen fødselsdag, uden nisser, pebernødder og andet julegodt.
Men derfor kan jeg jo godt julehygge på bloggen, og det endda i rigtig god tid!
Hvis jeg skulle anskaffe mig noget nyt julepynt i år, så er der nedenunder nogle gode bud på, hvad jeg kunne tænke mig. Min søde Ø. vil nok ikke synes, at det er nødvendigt med endnu mere julepynt, men meget af vores julepynt er faktisk skrækkeligt, og kommer aldrig frem fra kasserne. Jeg smed det allerværste ud sidste år, og mon der ikke ryger mere i år? Jeg forbander mig selv for, at jeg aldrig har valgt at arve julepynt fra mine bedsteforældre. Det havde været så hyggeligt at have det nu! Hulk...
Til træet:
Mumiophæng fra Arabia (endda til halv pris lige nu), papirsdiamanter fra Ferm living, det smukkeste keramikhjerte fra Finnsdottir
Til bordet:
Den sødeste lille elgdukke, rystekugle (Lucky Boy Sunday) og en fin nisse fra Kay Bojesen
Til lysene:
Til kalenderlys: En fin stage fra Normann Cph, adventsstager til fyrfadslys (Designletters), enkel men smuk lysestage fra Kähler
lørdag den 9. november 2013
Julegavetip I (Til ungerne)
Mine børn er vist ikke så anderledes end de fleste andre unger; de ønsker sig aller højest legetøj i julegave (hvis de selv helt selv, skal bestemme). En af de ting som står øverst på listen er Sylvanian Families.
Drenge kan også lege med her. Bilen over har et smart indbygget bord i skærmen. Marius er ret vild med bilen, og selv om han for tiden er meget Dino-macho-super-duper-man, så kan sådan 'en altså sagtens lege med de små søde dyre-dukker.
Katinka kiggede kataloget i gennem i går, og hun gjorde det meget let for mig, for der var kun et par enkelte ting, som hun ikke ønskede sig. Men hvis hun absolut kun måtte vælge én ting i Sylvanian-kataloget, så skulle det være dette hus, som er halvt restaurant/halvt bolighus.
torsdag den 7. november 2013
Juleidé DIY
Nu ved jeg, hvad jeg skal lave af julepynt i år. De smukkeste foldede geometriske figurer.
Lidt a la Ferm Livings diamanter.
Er de ikke bare skønne? Jeg vil lave dem i forskellige grålige nuancer, gammelrosa, hudfarge...
Tænker at de skal hænge i vindueskarmen i forskellige højder.
Billederne har jeg fundet her på minieco - en skøn og fin side, fyldt med lækre papirsdimser.
søndag den 3. november 2013
Lidt fredagskøb
Lidt af fredagens høst. Jeg var en tur på Østerbro, egentlig for at aflevere en taske til min mor, den glemte jeg så derhjemme, men til gengæld slæbte jeg hjem.
Jeg startede hos MossCph, lækre basisvarer til gode priser. Her købte jeg et par navy leobukser og et armbånd. Derefter gik jeg over i Tusindfryds nye butik på Petersborgvej. En virkelig skøn butik, og jeg kunne sagtens have købt en af hver af alt.
![]() |
| Slikposer til Katinkas fødselsdag, Fifi Lapin spejl, klistermærker, de to sødeste små klokker, "Den lille pige med svovlstikkerne - viskelædre", hæklenåle og markører i skønne farver |
I Røde Kors butikken købte jeg for 250 kr blandet. Vildt så meget jeg fik. Bla en helt ny
Shanes julekalender fra sidste år og min yndlings-yndlingstegneserie fra jeg var barn.
Turen endte med lagersalgsbesøg hos Nomess og Julie Brandt. Der var ikke meget tilbage hos Nomess, Men fik den fedeste kontordims, med glaslåg og skuffe i til tusser. Og så har jeg længe haft et godt øje til knagerækken, den fik jeg meget billigt med ekstra kroge til.
Hos Julie Brandt fandt jeg den aller lækreste strik. Virkelig blød og lige mig. Så alt i alt - den dejligste mor-shoppe-dag!
Abonner på:
Opslag (Atom)






