lørdag den 27. november 2010
Garnpuslerier
Altså, er der et trick, så garnet ikke bliver viklet så meget ind i sig selv, mens man hækler? Halvdelen++ af min hækletid går med at løse kæmpe knuder op. Læg gerne gode råd. God lørdag ;)
fredag den 26. november 2010
Kasse til papirrod
Jeg mangler helt vildt noget jeg kan have alle mulige papirer i, som ellers ligger og roder på skrivebordet. Jeg købte den røde kasse i Søstrene Grene i går for 34,80. Og i dag fik den "lige" en omgang tapet, som jeg har købt af Junette. Jeg elsker bare det tapet.
Nu glæder jeg mig til at give den en omgang lak - og tage den i brug, så jeg kan komme til på skrivebordet for alt mit rod ;)
tirsdag den 23. november 2010
Brrr...
Det er da bare super koldt i dag! Fryser helt sindsygt om de små fusser. Ønsker mig lige tilbage til Barcelona, varme og blå himmel....og en enkelt Bacardi i hånden.
VI har lige været gennem den værste opkastweekend, ingen blev sparret, så der har været lidt at gøre rent og vaske! Men nu sidder jeg og pusler med header til bloggen, forbereder mig lidt til jobopstart, læser blogge og hører dejlig musik.
Kan godt anbefale den nye med Håkon Hellström. I Sverige er den kaldt for den bedste cd i dette årtusinde. Men jeg skal vist lige høre den nogle flere gange, før jeg er helt der. God novemberdag ;)
onsdag den 17. november 2010
Kreatid
Når man har en lillebror, som river fat i alt hvad man laver, så er det godt at man selv kan finde løsningen. Katinka byggede nærmest et fort op, så hun kunne sidde og tegne i fred i vindueskarmen. Til Marius store ærgelse.
tirsdag den 16. november 2010
Hæklerier #4
Sådan kom mit granma-tæppe til at se ud. En dejlig pude, som passer fint på børnenes slagbænk. Lidt vind og skæv, men vi bor også i et gammelt hus så det hele skal passe sammen - ik?
Katinka har ønsket sig is, den gule og blå har hun også selv bestemt farverne på. Og det var altså rigtig vigtigt at den blå is skulle være blå. Det skal hendes lagkage også være når hun snart har fødselsdag, det har hun bestemt for læææænge lææænge siden. Isene er forresten meget nemme. Har dog haft lidt problemer med at få ispinden til at sidde fast, men på de to sidste har jeg brugt dobbeltklæbende tape, det fungerede rigtig godt!
OG den lille Mummitrold er også et bestillingsarbejde fra Katinka. Jeg har syet armene alt for langt nede, og jeg tør simpelthen ikke gå i gang med at brodere øjnene på. Jeg er ikke skrap med en nål, og jeg er bange for at det ender helt galt. Men en dag...

Abonner på:
Opslag (Atom)