onsdag den 20. juni 2012

Hæklede tæpper 2

Jeg er jo i gang med to forskellige tæpper for tiden. Det ene har jeg allerede vist her, og det andet er dette. Det er hyggeligt at sidde med, og jeg er faktisk lidt forbavset over, at jeg endnu ikke har givet op, og ikke bare lavet tæppet til en pude, som jeg plejer. Jeg får ikke hæklet så meget for tiden, så det går ganske sagte fremad. Men i det mindste går det fremad ;)


Nu er jeg nået så langt, at jeg kan faktisk kan folde tæppet lidt sammen! 

Synd med den meget sarte gule farve. På billedet er den meget mere gul end i virkeligheden. Jeg simpelthen ikke huske, hvor jeg købte den i sin tid, ved du måske hvor man kan få fat i en meget sart gul?
Farverne snyder meget, da det egentlig er vældig sarte pasteller, jeg har benyttet. 

Jeg laver tæppet med en enkel tråd - bomuldsgarn på en pind 3, og køber stort set det hele hos Yarnfreak. Det er lækker kvalitet til billige penge, og leveringen er super hurtig. Opskriften har jeg fra Tusindfryd.

7 kommentarer:

  1. Ej hvor er det flot! Jeg vil også gerne i gang, men tænker også at jeg nok ender med at give op halvvejs og lave det til en pude :D ej, men man kan vel tage lidt af gangen :) hvor mange garnnøgler har du brugt ind til videre?

    SvarSlet
  2. Tak ;) - Man kan mindst få en super lækker oversize pude ud af det.

    Der er tolv rækker grå mellem pastellerne, og det er ligegodt en garnnøgle. Så jeg er på den 6. nøgle nu, og regner med at jeg skal bruge 9 - 10 stykker mere.

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare fint... Smukke farver.

    SvarSlet
  4. Nøj hvor er det skønt, kan lige forstille mig, hvor dejligt det må være at sidde med i sofaen eller en lun sommeraften på terrassen (ja man har vel lov at drømme, suk...)

    Kh Lena

    SvarSlet
  5. Tak - jeg glæder mig også til det engang bliver færdigt ;)

    SvarSlet
  6. Det er et super skønt tæppe, og så smukt i sin enkelhed. Jeg er selv ved at lave en farve eksplosion af et tæppe, og det føles som en evighed inden det bliver færdigt.

    kh mimi

    www.mimiego.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan sige dig, at jeg faktisk ikke er nået meget længere, selvom jeg føler, at jeg ikke har lavet andet hele sommerferien end at hækle på tæppet - så ja - et evighedstæppe er det!

      Slet