mandag den 30. januar 2012

Star Wars + app

Hjemme hos os er alle andre end mig vilde med Star Wars.
Jeg er slet ikke til sådan noget sci-fi, men Ø. kunne sagtens se alle Star Wars filmene igen og igen. Ungerne elsker også Star Wars, selv om jeg har på fornemmelsen at, de ikke aner hvad det er.

I sidste uge rev Marius Katinkas plakat med alverdens lego-Star Wars-figurer ned, og hun tudede og tudede kæmpe store tårer. Hun ønskede sig også Lego med Star Wars i julegave... Og fik lidt, til Ø's store fryd og min store rædsel.

Og når de spiller iPad er yndlingsspillet pt "Ask Vader",som overhovedet ikke er noget særligt, men Marius hviner af fryd og også lidt rædsel, hver gang Vader kommer frem med sin sorte maske og siger noget, med sin dybe uhyggelige stemme.




Du kan finde den gratis app her, hvis du tør....nej den er altså overhovedet ikke farlig;)

Den første Star Wars film - den usynlige fjende - kommer i 3D d. 9/2. Så mon ikke Star Wars feberen rammer andre end os?

I Toys R us har de et kæmpe som i virkelig kæmpestort udvalg af Star Wars ting, og begge mine unger siger ar de vil være Star Wars til fastelavn. Så mon jeg ikke lige skal forbi og købe fastelavnstøj? (som i øvrigt fåes til 25% i disse dage...) ...og så kan jeg jo samtidigt købe gaven til min storebror, som bliver 45 år på lørdag... Og hvad ønsker han sig... Star Wars lego!!

Hvis du vil have lidt alenetid i vinterferien, så kan du sikkert lokke manden afsted til nogle af de events der er i Toys R us butikkerne rundt omkring i landet. Se mere her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar