torsdag den 4. november 2010

Snupper lige en tudekiks...

 



...for nu er jeg for anden dag gået fra vuggestuen med tårer i øjnene, mens en anden kvinde tager sig af min meget trætte og lettere skrigende søn.
Jeg ser ham igen om to timer, og der er han glad, har sovet, leget og er i gang med sin madpakke. Men allligevel...hvor er det bare ufedt! Hvorfor lever jeg ikke i 50'erne, så jeg bare kunne gå hjemme og hygge og nusse om min baby dagen lang (og så siger vi lige at alle moderne hjælpemidler, også var der den gang). Nu vil jeg tage en kop te til min tudekiks, og så vil jeg savne ham lidt, og forsøge at nyde stilheden, og ordne en masse pligter, så alt er tiptop når bassen kommer hjem igen...

billedet er lånt her, hvor de sjovt nok skriver at børn har godt af at være væk fra deres mødre...
Posted by Picasa

5 kommentarer:

  1. Ja! det er ikke sjovt, når ens barn er ked af det.
    Men jeg er sikker på, de tager sig godt af ham, så han føler sig tryg.
    Har selv arbejdet med børn inden jeg blev syg af min muskelsygdom.
    Og har tit stået med et grædende barn og vinket farvel til mor eller far.
    Men, der gik som regel ikke mange minutter, efter mor eller far var gået, før børnene faldt til ro og begyndte at lege med de andre børn.
    Så jeg tror, du skal tage det stille og roligt.
    Så varer det ikke længe, før han er glad for at være der.
    Men det gør så ondt, når man skal aflevere et barn der er så ked af det, har selv prøvet det, med begge mine drenge.
    Men igen, der gik ikke så lang tid, så havde de fundet nogen de følte sig tryg ved.
    Ha´en dejlig dag.
    Knus Susi

    SvarSlet
  2. Tak for de trøstende ord. Jeg har besluttet mig for ikke at være en piveskid i morgen, og hellere nyde fritiden ;)

    SvarSlet
  3. Åh, jeg tror jeg snupper selvsamme tudekiks om små 2 måneder...

    Men ja, forsøg at nyde fritimerne imorgen ;)

    SvarSlet
  4. Nå det var ikke så vanskeligt i dag, Katinka blev syg, så det var nu meget rart at aflevere Marius ;)

    SvarSlet
  5. Uh, gruer også for vuggestue opstart :) Men min veninde, der har arbejdet i en vuggestue siger, at det er meget værre for forældrene end for børnene. Det trøster jeg mig med, her på forhånd ;)

    SvarSlet