LB... Som i Lærer Børge, eller...
fik altså en historie den anden dag af mine elever, kæft hvor jeg lo. Må man overhovedet grine af historier om ens kollegaer fortalt af eleverne?
Det startede med at de havde lavet en stor banner med bogstaverne LB, som jeg kan regne ud, er til 9. Klasses fodboldkamp mod lærerne. Jeg spørger til bogstaverne, og det viser sig at være et navn til en lærer, (som de rigtig godt kan lide) som de altid kalder LB. Lærer Børge. Jeg kan ane at det vist ikke er lærer L' et står for, og får så den rigtige forklaring:
Nå men, eleverne har sløjd, og deres lærer går på et toilet meget tæt på. Han skal åbentbart lave stort, for eleverne hører mange presselyde derudefra. Mmmmmm.... Mmmmmm... Bagefter kom læreren ud (med meget tørre hænder) og i toilettet er der stadig en lille fætter som svømmer rundt.
Og sådan kom min kollega altså til at hedde LB.
Ej, nu var det slet ikke morsomt, men de fortalte den bare så godt...
Jo det er faktisk sjovt! Herhjemme griner jeg, og hvis man ikke indimellem falder igennem som menneske, selv om man er lærer, så er det skammeligt.
SvarSletFor jeg vil vædde med, at lige der lige i det øjeblik, der elskede dine elver dig endnu mere!
Elsker en god lortehistorie ;)
SvarSlet