torsdag den 19. november 2015

Reprise: Hæklet julestrømpe

Ungernes julesokker holder stadig, og er klar til 3. sæson
Man kan lige akkurat nå at hækle en julestrømpe eller to inden 1. december. Her er en gengivelse af en af mine populære opskrifter, som jeg udgav for et par år tilbage:


Sværhedsgrad: Let +

Materialer: 
Bomuldsgarn (dobbelt garn, altså to tråde til alle dele)
Hæklenål nr. 5 til det meste og 3,5 til det øverste stykke og stroppen)
Nål og saks til sammensyninger mm.

Hæklet julestrømpe
Sokken er temmelig stor - sammenlign med min tommelfinger øverst
Fod
10 lm
Vend med en lm
9 fm tilbage  og 2 fm i den sidste maske, så man kommer over på den anden side, og kan hækle videre. (11)
8 fm på den anden side, til du når enden, hvor du hækler 2 fm i hver af de næste 2 masker
8 fm - 2 fm (23)
10 fm - 2fm - 2fm - 10 fm - 2fm - 2fm (27)
10 fm - 2 fm - 2 fm - 2 fm
11 fm - 2 fm - 2 fm   (33)
12 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm 
13 fm - 2 fm -2 fm (37)
1 Fm i hver hele vejen rundt (37)
14 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm 
16 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm (43)
17- 2fm - 2 fm - 2 fm
20 - 2fm - 2 fm - 2 fm (49)
Fm hele vejen rundt
19 fm - 2 fm - 2 fm - 2 fm - 23 fm  (52)
1 fm i hver hele vejen rundt x 17 (52)

1 fm i de næste 13 masker

Hæl:
Skift farve - lad den foregående tråd blive, den skal bruges igen. 
1 fm i hver de næste 26 - vend med en lm
1 fm - 2 fm i 1 - fortsæt dette 13 gange 
Vend med en lm
1 fm i hver maske 
Vend med lm
1 fm i hver maske
1 fm 2 sammen - fortsæt dette rækken hen - vend med lm 
1 fm i hver maske -vend med lm
1 fm i hver maske - vend med lm 
1 fm 2 sammen - fortsæt med dette rækken hen 
1 fm i hver maske - fortsæt op ad den buede kant, for en pæn finish
1 fm i hver maske hele vejen tilbage og fortsæt op ad den buede kant.
Skift til forrige farve
Se hælen


Top: 

1fm i hver maske hele vejen rundt x 25
Skift farve og hækl en runde mere med 1 fm i alle masker
Skift til hæklenål 3,5. 
1 lm i den næste maske, fortsæt ud af med 5 lm mere
vend med en ekstra lm
6 x 1 fm tilbage igen af luftmaskerne, og så er det nået tilbage til selve strømpen. Sæt en km i selve strømpen. 
1 fm i den bagerste maske x 6 op ad
Vend med en lm
6 fm i maskerne - tilbage igen. 
Fæst til strømpen i næste-næste maske. (Man springer en maske over) 
Fortsæt proceduren hele vejen rundt om strømpen, fæst til allersidst med en km.
Så er der bare tilbage at vende strømpen, og hæfte ender, og så lige få en strop på.

Strop: 
36 lm 
vend med 1 lm
1 fm i hver (36)
vend med 1 lm
1 fm i hver (36)
vend med 1 lm 
1 fm i hver (36)
Luk af, og gem ca 30-40 cm garn til at sy stroppen fast med. 
luk af, og sy stroppen fast, ved at bøje den på midten, og fastgøre enderne til strømpens kant. Jeg har valgt at sy det ene stykke udvendigt og et indvendigt. Du kan også vælge at begge ender sys på indersiden af strømpen. 

Til aller sidst: 
Hæng strømpen op et strategisk sted, så du er sikker på, at Julemanden kan finde den.

Opskriften må ikke kopieres til andet end personligt brug ej heller videresalg. Benytter du opskriften, bliver jeg super glad, hvis du sender mig et link med billeder.

tirsdag den 22. september 2015

Når man har lidt for travlt...

...når man har lidt for travlt om morgenen, så ser ens madpakke sådan ud:


 Paul Frank madkasse og drikkedunk købt i Netto 

Jeg sidder her til kurset, og spiser pålægschokolademadder, norsk kaviar og spegepølse en halv agurk og appelsin. Mine kollegaer virker lidt skeptiske - eller måske er de lidt misundelige?

Katinka derimod har fået to æg, rugbrød uden pålæg, maser af grøntsager, blåbær og mandler. Tænker hun går sulten hjem i dag.

Krydser fingre for, at resten af ugen bliver mindre stressende.

fredag den 11. september 2015

Væglamper til køkkenet

Jeg har været meget optaget af at finde nyt køkken til os gennem de sidste 11 år. Særligt de sidste måneder har køkkenjagten været intensiv, og nu er vi endelig landet på det køkken som passer bedst til vores behov. Jeg har været så opsat på at finde det helt rigtige køkken, at jeg slet ikke har tænkt på alt det sjove - indretningen!

Og lys må der til. Jeg kunne tænke mig væglamper:

Favoritlampen:


Er helt vild med disse lamper fra Lampe Gras til ca. 4500,-





Denne fra PJ70 er meget lig Lampe Gras, og super fine og lidt billigere 




Hvis vi er meget fattige når køkkenet står færdigt er denne lampe ikke helt tosset - 245,-

Denne lampe er jeg også forelsket i! 



Ikea har altid en nødløsning, og denne er megt enkel - prisen er også god - 145,-


Se flere lamper her

Har du nogle gode forslag, så hit med dem! 

god weekend!!


lørdag den 8. august 2015

Verdens måske bedste Cookies

Jeg har lige bagt en masse cookies til i morgen. Hele huset dufter. Og efter en smagsprøve lod jeg ungerne bedømme småkagerne:  "Til min fødselsdag, skal vi altså have dem der mor, de er bare verdens bedste".

Opskriften minder sikkert om som mange andre cookies. Denne opskrift er en blanding af Claus Meyers og "Bedstemor Ands hemmelige kagebog".

Ingredienser til 25 stk:

I den store skål:
100 g brun farin
175 g sukker
200 g blødt smør
1 æg
2 tsk vaniliesukker

I den anden skål:

300 g mel
100 g nødder
150 g mørk chokolade
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 knsp kardemomme
1 knsp Ingefær

Sådan gør du:

  • Rør de "våde" ingredienser sammen i den store skål. 
  • Begynd med sukker, brun faring og smør, og tilsæt derefter resten af de våde ingredienser. 
  • Hak nødder og chokolade ganske groft, så der er nogle gode bidder i cookiesene. 
  • I den anden skål blander du alt det tørre sammen med en bageske. 
  • Bland derefter både det tørre og det våde sammen i den store skål. 
  • Brug to teskeer til at lægge klatter med dej på pladen. 
  • Husk ha' stor afstand, da dejen flyder meget ud. 

Jeg kunne lave 9 pr bageplade, og fik ca 25 cookies.

Bages på 170 grader varmluft i 12 minutter.


Når kagerne er færdige, tager man pladen ud og lader småkagerne hvile i 5-10 minutter så de stivner. derefter tager man dem hen på en rist til de er helt afkølet.

Kan sagtens opbevares i en dåse... længe... eller til I har spist dem alle!


torsdag den 6. august 2015

Skoletaske 2. klasse

Katinka fik den fineste rygsæk fra Danefæ, da hun begyndte i skole for 2 år siden. Men der har været noget i vejen med den lige fra hun fik den første gang. Der gik lynlåsen i stykker, og nu er det stropperne som den er gal med. Og så er hun ikke glad for lilla, men elsker til gengæld blå og rød.

Hun vil have en ny. Med et K på. Den skal være blå. Nogle vil nok synes at denne er alt for drenget. Men ikke Katinka. Hun elsker alt blåt og sejt. Og det skal hun bare have lov til. Så længe hun føler sig dejlig og har det godt med det hun har på, så er jeg glad.