Åh gud altså.
Marius driver os alle - og selvfølgelig mest mig - til vanvid i øjeblikket. Hans trodsighed, drillerier og modvilje har nået nye højder. Det er lige før jeg mistænker ham for at være bare en lille smule skør. Det ene øjeblik er han verdens sødeste og dejligste dreng, det næste øjeblik skriger han så højt at de kan høre det helt oppe i Norge, og river og slår.
Sidst det gik helt galt var, da jeg hentede ham i børnehaven, og jeg altså ikke kunne love, at jeg havde en ægte guldsten som ventede derhjemme. A M O K !
Og hvor er det bare irriterende at jeg falder i, stort set hver gang. Jeg hader de her perioder - men forstår jo også at de er nødvendige for hans udvikling.
 |
| Så blid som et rosenblad kan dale... |
 |
| Selv blusen er våd af tårer - ikke snak om, at jeg må trøste, ikke før der er skreget gevaldigt igennem.. det tager cirka 15-20 minutters tid |
