torsdag den 29. november 2012

Ønsker mig....

...også lidt tøj fra AJ.117 projekt. Det ser superfedt ud! Neutralt  - dog alligevel med lidt kant.


Koster 699,- for en style...ikke galt!
Det kan købes her, og her kan du vinde gavekort til webshoppen!

Skattejagten

Skattejagtforberedelser er ved at være færdige. Nu skal jeg bare lige ligge kortene i nogle poser, og lægge dem ud i morgen tidligt.


Det er første gang vi holder fødselsdag for børnehaven, normalt smider jeg egentlig bare en kage af, og så inviterer 4-5 børnehavevenner privat. Men den går altså ikke længere, Katinka har tænkt på det her lige siden sidste år... Og så er det lige det der med, om man kan hamle op med de andres fødselsdage. Feks. var de hos 'en i sommer, som havde swimmingpool, slushicemaskine, hoppeborg og popcornmaskine!!

Vi har en lille skattejagt i 2 graders varme kulde, de sædvanlige agurkestave, pølsehorn og pizzasnegle med kage bagefter.... men til gengæld har vi ham her... pretty skummel hvis du spørger mig:

Skattekisten er måske ikke så stor, men den er godt nok proppet...
har købt 11 poser guldmønter - de kunne altså ikke være i allesammen. 

Er det egentlig nødvendigt at rydde op inden der kommer en børnehave? Eller er det kun for pædagogerens skyld?

onsdag den 28. november 2012

Bog reddet + skattejagt

Vores skole er ved at blive pakket sammen, og der er altså mængder af gode sager som bliver smidt ud. Men denne ene gamle bog, synes jeg nu alligevel skulle med hjem. Og se lige nogle smukke kort, der er inden i:






Det kunne man da godt bruge til et eller andet!

De første sider som bliver revet ud, er til Katinkas skattejagt på fredag, når børnehaven kommer. Vi har taget billeder på Ipad'en af en sørøver, som stjæler skattekisten propfuldt med guld(chokolade)mønter og diamanter.  Børnene skal finde ham, ved at følge en masse ledetråde undervejs og løse diverse opgaver, som til sidst vil lede dem til den onde pirat. Stederne er der også taget billeder af med Ipaden.... moderne forældre tsk tsk.. 

tirsdag den 27. november 2012

Hæklet julekugle og grydelapper til børn

Jeg har lavet et par enkelte ting i dag, til trods for liggen på sofaen.






En enkelt julekugle. Ved ikke helt... men med en enkel perle på, tror jeg den bliver fin. 












   













Børnegrydelapper med meleret udtryk. Denne er jeg selv vild med. 







Ønskes opskrift må I sige til,





Ekstra julegave klar ;)



Hækle-redet

Så skete det igen... min tv-sæson er slut. Greys hvide verden - slut, Forbrydelsen - slut, Vild med dans - slut, Voice - slut. Og de næste par måneder er der "nada" på tv. Suk. Jeg får kun hæklet, når jeg ser tv. Jeg synes det er kedeligt at hækle ellers, og kan ikke koncentrere mig, hvis jeg hækler sammen med andre.
Men så kom redningen - og faktisk lige i dag, hvor jeg er småsløj og har spenderet hele dagen på den flade i sofaen med lækker te og masser af garn.
Jeg har fået Viaplay!
Seriøst! Der er uanede mængder af hækletid til de næste par måneder. Jeg ved allerede, at jeg i hvert fald skal hækle til:

  • Mad Men - sæson 4 1/2 og 5

  • Amalies verden - sæson 3... jaja, men det ligger altså i toppen af "mest populære".












Og jeg har allerede spottet flere film, som skal på listen. der er også masser af børnefilm - lige nu ser ungerne Smølferne.
Og Ø. også ret glad for det. Faktisk ser han aldrig TV, men alligevel kunne han ikke leve uden et helt nyt tv i sommers med "smart-tv" i. Det synes jeg var helt unødvendigt. Og vi har slet ikke brugt det der smart-tv en eneste gang - indtil i dag! For Viaplay virker på det! Så Ø. var kun en anelse skadefro... Lige indtil han opdagede, at det sport som sendes via viaplay, ikke inkluderer skisport... stakkels nordmand!




Viaplay fungerer også på både Ipad og Iphone, og man kan downloade en app, som gør det enkelt at finde rundt i mellem alle valgmulighederne. Du kan finde app'en her


Dette indlæg er sponsoreret af Viaplay. Indlægget er et udtryk for min oprigtige mening, og annoncøren har ikke indflydelse på denne.