søndag den 14. marts 2010

U(r)heldig


Hvor uheldig har man lov at være? (suk)

I december fik jeg det skønneste ur, som jeg havde ønsket mig rigtig længe. Der gik ikke mere end et par uger, så kom jeg til at drukne uret, ikke meget, men der var lidt vand som sev ind i uret. Bare fordi jeg ikke havde skruet tidsindstilleren ordentlig fast. Hvad værre var, at jeg lod det tørre et par uger, og tænkte at det nok skulle fordampe, men da jeg så kom til urmageren, blev mit lækre ur dødsdømt af rust!

Jeg har nu endelig haft råd til at købe et nyt, jeg fik det i torsdags, og jeg synes det er så fedt. I hvert fald lige indtil imorges, hvor jeg er ved at tage det på, fumler en anelse, og taber det lige ned på flisegulvet i badeværelset! A R G H . . . .

torsdag den 11. marts 2010

Giveaway #2



Gentofte loppemarked udlodder nu et gavekort på 420,-, der dækker standplads på ca. 20 m2, og bordleje på Gentofte loppemarked.

1 lod - kommentar
2 lod - fast læser
3 lodder - kommentar + fast læser + link til denne giveaway

Den heldige vinder vil blive trukket d. 6. april kl. 20.00

Vinder du, bestemmer du selv, hvilken søndag, du vil have en stand på loppemarkedet.

Gentofte loppemarked har åbent hver søndag fra d. 11. april frem til d. 3. oktober. Gentofte loppemarked ligger lige op ad Charlottenlund station, så det er let at komme til - både med det offentlige og med bil. Der er stort set fuldbooket hver søndag, så det er altid muligt at gøre gode loppefund!

mandag den 8. marts 2010

Snupper en tudekiks om lidt...


Hvor uheldig skal en nybagt tobarns-mor være?

En uge efter fødslen var både jeg og manden syge med Roskildevirus. Marius har været syg og indlagt med RS-virus. Katinka har faktisk ikke været syg i næsten et år! Nu har hun været syg i 2 ud af 3 uger. Og i sidste uge blev både manden og Katinka Roskildesyge (igen). Og nu er hun gud-hjælpe-mig blevet syg igen igen, med endnu mere opkast.

Hvorfor kan man dog ikke bare afskaffe alle de virusser?

lørdag den 6. marts 2010

Svigermor

 


Min norske svigermor er lidt af en krea-tøs. Eller var, hun er desværre ikke længere rask nok til at sysle med det hun elsker mest; håndarbejde.
I vinterferien fik jeg taget lidt billeder af nogle af hendes kreationer. Det er måske ikke det helt hippe pt, men flot er det, og sådan en som mig, som dårlig kan tråde en nål, bliver imponeret. (og jeg ville ønske at svigermor var rask, så hun kunne lave alt det jeg gerne vil - men ikke kan)

I kælderen fandt jeg den smukke gryde - gemt alt for godt væk!
Posted by Picasa

tirsdag den 2. marts 2010

Spil (for de små)

 





Jeg elsker Miffy - og det var kun derfor jeg købte dette spil til Katinka. Men det er faktisk rigtig sjovt - og lærerigt for de 2-3 årige, som lige skal have styr på farverne.
Og så gør det jo ikke noget, at det er til at holde ud at kigge på.
Posted by Picasa



*Og så skulle jeg jo lige afprøve det nye picasa-program.