tirsdag den 8. december 2015

Låst dør i børnehaven

Ja,  i dag var så dagen hvor man skal komme til en låst dør på Girafstuen i børnehaven.

Også selv om vi faktisk var der til tiden.

Det er ikke en hemmelighed at personalet prioterer at man ikke forstyrrer "samlingen". Den begynder kl. 9.00 og jeg har fuld forståelse for, at det er super irriterende at ungerne kommer dumpende.

Men når man nu rigtig gerne vil møde til tiden (lad os se bort fra at vi burde gå 5 minutter tidligere), løber ind, smider jakke og støvler, løber op ad trapperne, når at tjekke iPhonetiden (og alle ved jo at det er den som gælder) -> 8.59, når at tænke YES! - og derefter støder ind i den låste dør. Som siden i går har fået et skilt på, hvor der står: "Samling - vent til vi er klar".
Vi banker stille og roligt på, men nej, ingen åbner. Vi kan høre samlingen allerede er i gang, lige på den anden side af den låste dør. De vil ikke forstyrres. Okay. Vi banker endnu engang - klokken er stadig 8.59. Nej vi må ikke komme ind. Vi venter.

Og venter. Vi er nu fire forældre og 4 børn på den lille afsats, som ikke må aflevere vores børn...

Det gider jeg altså ikke.

Så afsted på mors arbejde, og vi havde en herlig dag sammen. Ingen låste døre, masser af søde unger og et par enkelte uartige.




2 kommentarer:

  1. Jeg forstår godt de rr nødt til at sige man ikke vil forstyrres men uh hvor ville jeg blive irriteret over at komme for sent på job, fordi man skulle stå ved en låst dør som et uartigt barn, fordi man af en eller anden årsag er kommemt for sent afsted 😯

    /Jeanet

    SvarSlet
  2. Jeg forstår godt de rr nødt til at sige man ikke vil forstyrres men uh hvor ville jeg blive irriteret over at komme for sent på job, fordi man skulle stå ved en låst dør som et uartigt barn, fordi man af en eller anden årsag er kommemt for sent afsted 😯

    /Jeanet

    SvarSlet