fredag den 11. december 2015

Flere hæklede julekugler

Sidste år hæklede jeg en masse julekugler, som jeg glad gav væk til venner og familie. Det er skønt at kunne bruge sin tid foran fjerneren (rimelig) fornuftigt, og samtidigt kunne glæde andre. 






De hæklede kugler er lavet efter Virkverkets julekugler

Se endnu flere julekugler her, her og her


torsdag den 10. december 2015

En hæklet nisse...

En lille nisse med eller uden hår.

Den lille nisse er meget simpel og hurtig at lave. Farvekombinationerne er uendelige. Og man slipper for at tælle alt for meget. Jeg har klistret håret fast til huen, så nissen kan smide huen, uden at blive for varm.


Nissen er fyldt med pudefyld fra Ikea, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at bunden bliver tungere, så nissen ikke vælter så let.

Er der mon enkel eller to derude som har et tip?


onsdag den 9. december 2015

Ingefærshots - en ordentlig gibbernakker

Hver eneste morgen tager jeg mig en ordentlig gibbernakker.

(gibbernakker, (af uvis opr., måske omdannet af hibenkradser (hybenkradser)), snaps; dram.). 

Siger det bare - jeg tror det hjælper. I fredags blev jeg simpelthen så forkølet under flyveturen til London og de næste døgn nøs og nøs jeg, snotten rendte ud af næsen, og på trods af at jeg sov i en opgang fredag nat, så var snuen borte søndag morgen. Sådanne Susanne - jeg er sikker på, at det er på grund af mine daglige ingefær. 

Jeg har efterhånden lavet det en del gange, og denne gang lavede jeg den så simpelt som muligt:

Ingredienser:

200 g ingefær skåret i små stykker
saften fra 3 citroner
saften fra 3 klementiner
2 liter vand

Du kan også tilføje:

Citronskallerne (gør det sindsygt bittert)
Honning eller sukker efter smag (du kan ikke smage det alligevel)
1-2 Æbler skåret i små stykker

Fremgangsmåde:


  • Kog det hele i 45 minutters tid
  • Lad væsken afkøle
  • Si det ned i en skål og hæld på tætsluttet flasker. 


Skal drikkes inden for 2-3 uger. 






Skål




tirsdag den 8. december 2015

Låst dør i børnehaven

Ja,  i dag var så dagen hvor man skal komme til en låst dør på Girafstuen i børnehaven.

Også selv om vi faktisk var der til tiden.

Det er ikke en hemmelighed at personalet prioterer at man ikke forstyrrer "samlingen". Den begynder kl. 9.00 og jeg har fuld forståelse for, at det er super irriterende at ungerne kommer dumpende.

Men når man nu rigtig gerne vil møde til tiden (lad os se bort fra at vi burde gå 5 minutter tidligere), løber ind, smider jakke og støvler, løber op ad trapperne, når at tjekke iPhonetiden (og alle ved jo at det er den som gælder) -> 8.59, når at tænke YES! - og derefter støder ind i den låste dør. Som siden i går har fået et skilt på, hvor der står: "Samling - vent til vi er klar".
Vi banker stille og roligt på, men nej, ingen åbner. Vi kan høre samlingen allerede er i gang, lige på den anden side af den låste dør. De vil ikke forstyrres. Okay. Vi banker endnu engang - klokken er stadig 8.59. Nej vi må ikke komme ind. Vi venter.

Og venter. Vi er nu fire forældre og 4 børn på den lille afsats, som ikke må aflevere vores børn...

Det gider jeg altså ikke.

Så afsted på mors arbejde, og vi havde en herlig dag sammen. Ingen låste døre, masser af søde unger og et par enkelte uartige.




27 nervepirrende timer i London

Min veninde og jeg tog til London i fredags, hvor vi skulle til koncert med the Brand New Heavies. Vi er begge vilde med dem, og troede egentlig at de var opløst... når man så pludselig opdager at der er koncertbilletter til 250,- og fly kun koster 700,- incl. bus retur, ja så er det bare om at komme afsted.

Jeg har familie i London, og (u)heldigvis var de bortrejst i weekenden, så vi kan bo i deres (utrolig sindsygt dyre) lejlighed. Vi kommer godt afsted, humøret er højt, og vi er klar til fest og farver. Dog indser vi snart, at det der med at flyve til Luton lufthavn, måske ikke var den bedste ide, da bussen vi har bestilt tager 1 1/2 time i rush-hour. 

Vi finder frem til lejligheden, nu er vi en smule under tidspres, da dørene til koncerten snart åbner. Vi ringer på - ingen åbner. Ringer på igen, stadig ingen som åbner. Arggg. Jeg ringer til Ø., som får fat på familien som er i Grækenland, som får fat på maiden, (der skal lukke os ind og give os nøgler), som er af den opfattelse at vi først kommer dagen efter. Guess what!

En time efter kommer maiden, og der er vi godt halvsnaldrede af alle de Smirnoff Ice vi når  at drikke, mens vi ventede. Blæren er også under pres, og endnu mere da maiden virkelig fumler med de tre låse som er på døren. Ikke mindre end 9 gange puttede hun nøglen i. 

Et hurtigt tøjskifte og toiletbesøg efter, får vi nøglerne stukket i hånden, får vist hvordan alarmen virker og så afsted med os til Brand New Heavies. Vi tænker taxa, da vi nu er meget forsinket. taxamanden fortæller det tager 25 minutter at komme frem, det afgjorde sagen. 1 time og 10 minutter senere nåede vi frem til The Clapham Grand, som virkelig var et super fedt og meget intimt sted.
.
Men no worries... Vi når fint The Brand New Heavies og de er alle prøvelserne værd. Så meget positivisme, karisma, glæde og kærlighed. Vi var totalt høje bagefter. 

Ud på natten var vi godt trætte og en smule halvfulde. Vi fik låst os ind i opgangen, gik den lange vej op til 3. etage, og nu kun 1 meter fra vores seng. Nøglen drillede. Jeg kom i tanke om det sirlige system maiden havde med de tre låse. Vi prøvede på alle mulige tænkelige måder, men ind, det kom vi IKKE. Og efter 30 minutter ringede vi til familien i grækenland kl 3 om natten, velvidende at de har en lille baby sovende ved sig og velvidende de skulle til bryllup næste dag. De var meget forstående, og forsøgte at hjælpe. Vi ringede til en låsesmed, men han var sindsyg dyr. Vi gik over på nærliggende hotel Hilton, hvor de virkelig ikke var interesserede i at hjælpe os, som i overhovedet ikke. Vi var nu meget opgivende og temmelig trætte, så vi gik tilbage til (foran) lejligheden, og lagde os til at sove på gulvet under lyscensoren som var virkelig effektiv. Den mindste bevægelse, og alle lamper tændte i 17 minutter. Det var iskoldt og virkelig ikke særlig behageligt.
Ja det er så ikke en rigtig hjemløs... læg mærke til hvor lyst der er...

K. 7.00 orkede jeg ikke mere, heller ikke min blære, og vi gik en morgentur i det meget flotte kvarter vi "boede" i. Little Venice lå for enden af vejen, og det måtte jeg da lige forevige - og det samme blev så mit Oystercard (metro/buskort) som dalede ned i kanalen, i det jeg tog min telefon ud af lommen, og derefter druknede. 
Ikke mange har oplevet solopgang en lørdag morgen i London... uden filter!

Kl. 9.20 kom maiden endnu engang, og vi nægtede hende adgang uden først at afprøve vores nøgler. Vi holdt begge vejret... vi krydsede fingre for at de ikke virkede, og maiden krydsede fingre for at de gjorde! vi vandt - HA! Hun fandt et andet sæt nøgler frem, og TADA - så skal jeg da love for, at låsen virkede så flot!

Et par timers søvn i den virkelige lækre seng i den virkelige dyre lejlighed - og vi var klar til at London en lørdag formiddag i december... med de cirka 2,5 millioner andre mennesker, som også ville se de utrolig flotte julelys. Hvor er det bare vildt altså!!! Sikke en stemning!

Vi havde regnet ud, at tog vi fra lejligheden kl. 16, kunne vi være i lufthavnen 17.30 -> masser af tid til at snuse rundt i den beskedne lufthavn. 

Vi tog fejl. 

K. 18.00 var der GATE CLOSED, og der sad vi så stadig i bussen på motorvejen - 10 mils from you... Omg. Har aldrig været så stresset. Og det blev værre og værre. Vi indså begge at vi aldrig ville nå flyet, medmindre et mirakel ville ske. 18.22 kom bussen endelig ind til lufthavnen. Og så løb vi. Og løb og løb. Viste billetter og pas og løb. Hen til security, som derefter nægtede mig adgang, da jeg havde knude på mine gennemsigtige poser og ikke en strip-ting. 18.26. En venlig passager fra indien forærer mig en pose. Vi løber og løber, ud gennem den ene korridor, der er ingen fly. Løber ud af den næste korridor, shit de gange er altså lange. Lunger med blodsmag, en smule pee in the pants... vi løber og løber, og endelig ser vi et Ryan Air fly. Med en anelse mennesker foran, som stadig er i kø. Et minimalt håb opstår. vi løber ned af trappen, og bliver stoppet af lufthavnspersonalet, som ikke ser særlig glade ud for at se os. 

Nixen vi får ikke lov til at komme med. Nope.

Vi forsøger at overtale dem med alt vores charme, fortæller om vores frygtelige bustur, siger bebe... men intet virker, de er hårde som sten. Køen foran flyet er væk, og vi kigger en sidste bedende gang med store hundeøjne... og Yes vi får lov at komme med!

Den flyvetur er den absolut bedste flyvetur jeg nogensinde har haft i hele mit liv. Masser af hvidvin, chips og peanuts, og den allerbedste følelse af, at uanset hvad der sker, så klarer vi det.

Har aldrig nogensinde været så glad for at lande i Kastrup... lige før jeg klappede
Kl. 23.17 træder jeg ud af taxaen foran vores hjem, og direkte ned i en nylagt hundelort. Temmelig smattet skulle jeg hilse og sige...

Og så fik jeg ikke en gang nævnt, at jeg blandt andet blev kaldt for faggit, beskyldt for at være en tasketyv og millimeter fra at blive spyttet i hovedet af en mega sindsyg kvinde^^









torsdag den 19. november 2015

Reprise: Hæklet julestrømpe

Ungernes julesokker holder stadig, og er klar til 3. sæson
Man kan lige akkurat nå at hækle en julestrømpe eller to inden 1. december. Her er en gengivelse af en af mine populære opskrifter, som jeg udgav for et par år tilbage:


Sværhedsgrad: Let +

Materialer: 
Bomuldsgarn (dobbelt garn, altså to tråde til alle dele)
Hæklenål nr. 5 til det meste og 3,5 til det øverste stykke og stroppen)
Nål og saks til sammensyninger mm.

Hæklet julestrømpe
Sokken er temmelig stor - sammenlign med min tommelfinger øverst
Fod
10 lm
Vend med en lm
9 fm tilbage  og 2 fm i den sidste maske, så man kommer over på den anden side, og kan hækle videre. (11)
8 fm på den anden side, til du når enden, hvor du hækler 2 fm i hver af de næste 2 masker
8 fm - 2 fm (23)
10 fm - 2fm - 2fm - 10 fm - 2fm - 2fm (27)
10 fm - 2 fm - 2 fm - 2 fm
11 fm - 2 fm - 2 fm   (33)
12 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm 
13 fm - 2 fm -2 fm (37)
1 Fm i hver hele vejen rundt (37)
14 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm 
16 fm - 2 fm - 2 fm 2 fm (43)
17- 2fm - 2 fm - 2 fm
20 - 2fm - 2 fm - 2 fm (49)
Fm hele vejen rundt
19 fm - 2 fm - 2 fm - 2 fm - 23 fm  (52)
1 fm i hver hele vejen rundt x 17 (52)

1 fm i de næste 13 masker

Hæl:
Skift farve - lad den foregående tråd blive, den skal bruges igen. 
1 fm i hver de næste 26 - vend med en lm
1 fm - 2 fm i 1 - fortsæt dette 13 gange 
Vend med en lm
1 fm i hver maske 
Vend med lm
1 fm i hver maske
1 fm 2 sammen - fortsæt dette rækken hen - vend med lm 
1 fm i hver maske -vend med lm
1 fm i hver maske - vend med lm 
1 fm 2 sammen - fortsæt med dette rækken hen 
1 fm i hver maske - fortsæt op ad den buede kant, for en pæn finish
1 fm i hver maske hele vejen tilbage og fortsæt op ad den buede kant.
Skift til forrige farve
Se hælen


Top: 

1fm i hver maske hele vejen rundt x 25
Skift farve og hækl en runde mere med 1 fm i alle masker
Skift til hæklenål 3,5. 
1 lm i den næste maske, fortsæt ud af med 5 lm mere
vend med en ekstra lm
6 x 1 fm tilbage igen af luftmaskerne, og så er det nået tilbage til selve strømpen. Sæt en km i selve strømpen. 
1 fm i den bagerste maske x 6 op ad
Vend med en lm
6 fm i maskerne - tilbage igen. 
Fæst til strømpen i næste-næste maske. (Man springer en maske over) 
Fortsæt proceduren hele vejen rundt om strømpen, fæst til allersidst med en km.
Så er der bare tilbage at vende strømpen, og hæfte ender, og så lige få en strop på.

Strop: 
36 lm 
vend med 1 lm
1 fm i hver (36)
vend med 1 lm
1 fm i hver (36)
vend med 1 lm 
1 fm i hver (36)
Luk af, og gem ca 30-40 cm garn til at sy stroppen fast med. 
luk af, og sy stroppen fast, ved at bøje den på midten, og fastgøre enderne til strømpens kant. Jeg har valgt at sy det ene stykke udvendigt og et indvendigt. Du kan også vælge at begge ender sys på indersiden af strømpen. 

Til aller sidst: 
Hæng strømpen op et strategisk sted, så du er sikker på, at Julemanden kan finde den.

Opskriften må ikke kopieres til andet end personligt brug ej heller videresalg. Benytter du opskriften, bliver jeg super glad, hvis du sender mig et link med billeder.

tirsdag den 22. september 2015

Når man har lidt for travlt...

...når man har lidt for travlt om morgenen, så ser ens madpakke sådan ud:


 Paul Frank madkasse og drikkedunk købt i Netto 

Jeg sidder her til kurset, og spiser pålægschokolademadder, norsk kaviar og spegepølse en halv agurk og appelsin. Mine kollegaer virker lidt skeptiske - eller måske er de lidt misundelige?

Katinka derimod har fået to æg, rugbrød uden pålæg, maser af grøntsager, blåbær og mandler. Tænker hun går sulten hjem i dag.

Krydser fingre for, at resten af ugen bliver mindre stressende.

fredag den 11. september 2015

Væglamper til køkkenet

Jeg har været meget optaget af at finde nyt køkken til os gennem de sidste 11 år. Særligt de sidste måneder har køkkenjagten været intensiv, og nu er vi endelig landet på det køkken som passer bedst til vores behov. Jeg har været så opsat på at finde det helt rigtige køkken, at jeg slet ikke har tænkt på alt det sjove - indretningen!

Og lys må der til. Jeg kunne tænke mig væglamper:

Favoritlampen:


Er helt vild med disse lamper fra Lampe Gras til ca. 4500,-





Denne fra PJ70 er meget lig Lampe Gras, og super fine og lidt billigere 




Hvis vi er meget fattige når køkkenet står færdigt er denne lampe ikke helt tosset - 245,-

Denne lampe er jeg også forelsket i! 



Ikea har altid en nødløsning, og denne er megt enkel - prisen er også god - 145,-


Se flere lamper her

Har du nogle gode forslag, så hit med dem! 

god weekend!!


lørdag den 8. august 2015

Verdens måske bedste Cookies

Jeg har lige bagt en masse cookies til i morgen. Hele huset dufter. Og efter en smagsprøve lod jeg ungerne bedømme småkagerne:  "Til min fødselsdag, skal vi altså have dem der mor, de er bare verdens bedste".

Opskriften minder sikkert om som mange andre cookies. Denne opskrift er en blanding af Claus Meyers og "Bedstemor Ands hemmelige kagebog".

Ingredienser til 25 stk:

I den store skål:
100 g brun farin
175 g sukker
200 g blødt smør
1 æg
2 tsk vaniliesukker

I den anden skål:

300 g mel
100 g nødder
150 g mørk chokolade
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 knsp kardemomme
1 knsp Ingefær

Sådan gør du:

  • Rør de "våde" ingredienser sammen i den store skål. 
  • Begynd med sukker, brun faring og smør, og tilsæt derefter resten af de våde ingredienser. 
  • Hak nødder og chokolade ganske groft, så der er nogle gode bidder i cookiesene. 
  • I den anden skål blander du alt det tørre sammen med en bageske. 
  • Bland derefter både det tørre og det våde sammen i den store skål. 
  • Brug to teskeer til at lægge klatter med dej på pladen. 
  • Husk ha' stor afstand, da dejen flyder meget ud. 

Jeg kunne lave 9 pr bageplade, og fik ca 25 cookies.

Bages på 170 grader varmluft i 12 minutter.


Når kagerne er færdige, tager man pladen ud og lader småkagerne hvile i 5-10 minutter så de stivner. derefter tager man dem hen på en rist til de er helt afkølet.

Kan sagtens opbevares i en dåse... længe... eller til I har spist dem alle!


torsdag den 6. august 2015

Skoletaske 2. klasse

Katinka fik den fineste rygsæk fra Danefæ, da hun begyndte i skole for 2 år siden. Men der har været noget i vejen med den lige fra hun fik den første gang. Der gik lynlåsen i stykker, og nu er det stropperne som den er gal med. Og så er hun ikke glad for lilla, men elsker til gengæld blå og rød.

Hun vil have en ny. Med et K på. Den skal være blå. Nogle vil nok synes at denne er alt for drenget. Men ikke Katinka. Hun elsker alt blåt og sejt. Og det skal hun bare have lov til. Så længe hun føler sig dejlig og har det godt med det hun har på, så er jeg glad.







mandag den 23. februar 2015

We:Do:Wood - skrivebord til salg

Jeg må desværre sande, at Marius er vokset fra sit lækre skrivebord fra We:Do:Wood. Specielt fordi det står i stuen og pynter.

Men han ønsker sig et større bord, hvor han kan sidde og tegne, og det er allerede fundet, vi skal bare lige afsætte dette først.






 Bordet skal afhentes i Fredensborg - 925,- incl. et par tuschstreger

Bordet er solgt