mandag den 28. juli 2014

Katinkas ferielæsning

Katinka har fået læst en del bøger op i løbet af ferien. Som i virkelig mange. Hun har en utrolig god indlevelsesevne, kan skraldgrine, blive livræd og svømme sig helt hen i historien.

Følgende bøger har Katinka hørt på lydbog (abbonerer på Storytel, virkelig alle pengene værd denne sommer)mens jeg samtidigt har ligget og aet hende på ryggen, og hørt min egen bog i hovedtelefonerne:

Af Ole Lund Kirkegaard:

Lille Virgil - den sjoveste, som Katinka har hørt to gange i ferien
Frode og alle de andre rødder
Per og Bette Mads
Albert - den næst-sjoveste

Kasper Hoff:
Doktor Z (har læst dem alle, men hørte 1éren igen)

Astrid Lindgren:
Brødrene Løvehjerte
Mio min Mio - favoritten, den Katinka synes var den aller bedste

Gunnel Linde:
Den hvide sten - not so much, tror den er bedre på film'

Katinka er 6 år, og flere af bøgerne kan sagtens høres af både piger og drenge fra 6-9 år.

Børnepligter

Det er ikke fordi, at vi diskuterer de der med pligter herhjemme. Vi er faktisk overraskende enige i, at børnene skal deltage i hjemmets gøremål på den ene eller den anden måde. Vi er bare så utrolig glemsomme, og glemmer at følge op på de aftaler vi laver med ungerne.

Vi ønsker fx. at de automatisk bærer ud efter sig selv, når de har spist færdigt. Mange af deres venner gør dette, og jeg bliver helt overrasket hver gang en kammerat, helt af sig af sig selv, rejser sig og siger tak for mad, og bærer ud. Og også lidt flov over, at mine egne unger ikke gør det...


Appen Milk-Slice Fun Time kan fremover hjælpe os, med at huske på pligterne. Her kan man lave ugeplaner til ungerne med forskellige pligter, og klarer de opgaverne, så vanker der en belønning. Katinka og Marius har selv valgt deres belønning, Katinka en spilleaften med mig, og Marius en videoaften med popcorn, hvilket fint kan blive samme dag - to fluer med et smæk.

Så må tiden vise, om vi nu også husker at huske ;)

Indlægget er sponsoreret

Sommer i Norge

Pew, har vist ikke haft så varm en sommer før. Først 16 dage i Grækenland med over 30 grader hver dag, og derefter 10 dage i Norge med det lækreste vejr... næsten lige før vi brokkede os en anelse... også kun næsten.










Nu tager vi på stranden her i Danmark- har altså savnet den lidt mellem alle de klipper ;)

fredag den 25. juli 2014

Give away: Serum til din solhud


Vi sidder fast i Norge. Denne gang ikke på grund af snestorm, men simpelthen fordi her er så  varmt, at vi ikke helt kan overskue at pakke sammen og køre de der 7-8 timer hjem. Aldrig har jeg haft en måneds ferie med så skønt vejr. Og så meget sol!




Sol og pigmentforandringer hænger desværre (for nogen) sammen. Og graviditet eller brug af p-piller kan forstærke disse mørke pletter i huden. 
Derfor har Eucerin lavet Even Brighter Clinical Concentrate – et serum som er enkelt og effektivt og har en dokumenteret effekt på fregner og mørke pletter.

Har du lyst til at vinde tyske 6 tuber Eucerins serum, så skriv en kommentar herunder inden d. 31. juli, eneste krav er, at du følger min blog via Bloglovin.  



Ha' en fortsat solrig sommer ;)

tirsdag den 15. juli 2014

Gave fra mig til mig

På vej til Grækenland, brugte jeg de sidste opsparede rygepenge, siden jeg stoppede med at ryge for 9 måneder siden.

Jeg har længe ønsket mig et rose-gold ur, og ude i lufthavnen købte jeg dette ur fra Marc by Marc Jacobs. Stort, tungt og chunky - love it ;)




Jeg vil fortsætte med at spare mine rygepenge op, så jeg altid kan huske mig selv på, hvor mange penge der egentlig går op i røg, hvis jeg nogen sinde begynder igen. For mig har det været en kæmpe motivation, for at forblive ikke-ryger. Ja ja, jeg elsker ting, og jeg elsker at være ikke-ryger. Så hvorfor ikke kombinerer det?

mandag den 14. juli 2014

Bikinitoppe til små piger

WHY??????

På resortet vi boede på i den sidste del af ferien, begyndte jeg efter nogle dage, at føle mig en smule forlegen, fordi Katinka var den ENESTE af alle piger fra 0-99, som ikke havde bikinioverdel på.
Er der en eller anden ny gylden regel, jeg har misset?

Seriøst. Jeg fatter det ikke. Hvorfor skal små piger - uden bryster have overdel på?

Er det for at dække brystvorter, som er præcis magen til drengenes?
Er det fordi det ser smart ud?
Er det fordi man er bange for at ækle mænd kigger?
Er det fordi pigerne plager sig til det?
Er det fordi man ikke kan købe en bikini-trusse uden bikinitop i en str. 2, 3 eller 6?

Tør dårligt vise "bryster", hvis nu det ikke er tilladt længere
INFO: De aller fleste børne-bikini-overdele ryger sådan lidt for langt ned eller op, når børnene er ude og svømme. Så hey, man kan se brystvorterne alligevel, og det er super kikset med en overdel, som ikke dækker det den skal.

I eftertid: Har nu tilbragt 10 dage i hedebølge-Norge, og der var der ikke særlig mange piger som bar børne-bhér. Endda masser som var helt nøgne. Så ånder lettet op

søndag den 13. juli 2014

Korres - græsk indkøbstips

Kender du Korres?


  • Lækkert kosmetik og cremer fra Grækenland. 
  • Med virkelig pæn indpakning. 
  • Og så er produkterne fri for alt det usunde; ingen parabener, alkohol, silikone... 
  • Og så er det virkelig billigt... i Grækenland altså! 


Min yndlingscreme til kroppen er med Bergamot (en slags citrusfrugt) og pære bodymilk koster 130 kr. i Matas, og i Grækenland 7 € (52 kr). Øjencremen gav jeg under 30 € for (220 kr) og i Matas koster den 489 kr. Lidt af en prisforskel ik?




Jeg købte også en myggespray, som dufter dejligt (til forskel fra virkelig  mange andre myggespray) og forskellig neglelak til ca. 35 kr. stykket.

Korres fåes på de fleste apoteker i Grækenland, og dem er der mange af ;)







onsdag den 2. juli 2014

Vinder af solcreme


En lille hilsen til en vinder hernede fra Grækenland. 

I dag sagde vi farvel til hele den norske familie ude på Spetses. Den smukkeste lille ø, med så mange finurligheder; gamle bygninger, smalle gader, smukke blomster, lækre butikker, fine strande, heste-taxier, kæmpe yachts og virkelig et besøg værd.


Familien skulle hjem til Norge, og vi skulle videre til et Resort, på den anden side af Athen. Området vi er i nu, kan på ingen måde måle sig med Spetses. Her er mange tegn på, at den økonomiske krise har været særlig hård ved Grækenland. Men resortet er helt ok, lækre bassiner, ok mad, strand osv. 

Og nu til en vinder: Tillykke til Lea V. - du er den heldige vinder af en hulens masse solcreme. Send mig en mail med din adresse , og jeg sørger for, at solcremen kommer hjem til dig.


God sommerferie! 


 

Yes vi er vilde med ferieselfies. Mine øjne løber i vand konstant i dag, seriøst, pludselig vælter det ud med tårer. Men som I kan se er vi totalt eldevilde og glade!!!!