lørdag den 28. december 2013

Servicemeddelelse: Akuttelefonen 1813


Jeg håber ikke, at nogen får brug for følgende servicemeddelelse:


Bor du i Region Hovedstaden og får du behov for at komme på skadestuen eller tandlægevagten i det nye år, så SKAL du ringe til akuttelefonen 1813 først. Til gengæld behøver du kun at fortælle din historie en gang, og personalet vil sende dig derhen, hvor du bedst og hurtigst vil få hjælp. Læs mere her.
Vi har kun haft behov for en tur på skadestuen en enkelt gang. Da katinka var 3 år fik hun fingeren i klemme i en kæmpe glasdør. Den var næsten ikke til at få ud igen, og da den endelig blev befriet, så var fingeren flad som en pandekage. Hun skreg og skreg og skreg. Vi var kun 400 meter fra den nærmeste skadestue, så ind i bilen og afsted med os. Jeg kan dårligt forestille mig, at vi ville kunne nå at ringe inden vi overhovedet var nået frem.

Heldigvis var hendes knogler så bløde, at der ikke var sket noget.

1 kommentar:

  1. Men det gælder kun i Region Hovedstaden:-)

    SvarSlet