Fra starten af oktober sidste år og flere måneder frem, følte jeg, at jeg var i en slags skal, som andre ikke kunne se, men kun de(n) aller næreste kunne mærke. En skal som var trukket ned over mig, og jeg klarede ikke at få det rigtig gode lune frem. Jeg var rimelig meget en sortseer, og jeg orkede meget lidt. Det var og er virkelig vanskeligt at sætte ord på, hvordan jeg havde det, for jeg var jo ikke syg, havde heller ikke været til lægen, jeg havde det bare 20% dårligere med mig selv, end jeg plejer. (Ikke at jeg har det dårligt med mig selv altså) Jeg tror at jeg havde en form for mini-depression.
Derfor lavede jeg en aftale med mig selv, at denne vinter skulle være anderledes. Jeg skal have det MEGET bedre, og foreløbigt går det faktisk efter planen!
Jeg har forskellige ikke-lægelige forklaringer, som jeg bilder mig ind virker:
- Jeg er holdt op med at ryge, ikke at man får det psykisk dårligt af at ryge, men jeg havde en gentagende dårlig samvittighed, som kom hver eneste gang jeg tændte en cigaret. Og en evig diskussion med mig selv (og Ø.) om, at på mandag er det altså slut eller nu er det altså også den sidste osv.
- Jeg træner 3-5 gange om ugen, meget lår (pgra en knæskade) og coretræning, hvilket både har givet mig stærkere ryg, fastere rumpe, men større lår.
Til gengæld spiser jeg stadig ALT for meget sukker, og det er en last jeg VIRKELIG gerne vil af med. Er sikker på, at så snart jeg kan slippe den, så får jeg det endnu bedre (og som bonus - en ikke så ballonagtig mave)!
- Jeg er begyndt at tage flere forskellige vitaminpiller. Både fiskeolie, kalk og D-vitaminer og også nogle for stærkere hår og negle. Og jeg tror altså, at der er noget om snakken med hensyn til de D-vitaminer.
 |
| Mit vitaminlager, alle fra Futura |
Foreløbig går det godt, og jeg krydser fingre for, at det bliver ved.
